Dramatisk afslutning på 12 timers løbet

Den 67. udgave af Mobil 1 Sebring 12 Hours Presented by Advance Auto Parts blev en våd omgang, hvilket gav det klassiske løb ekstra drama. Udover dens klassiske status, var den også tællende som anden afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2019.

Acura Team Penske #6 med Dane Cameron, Juan Pablo Montoya og Simon Pagenaud startede fra Pole Position i DPi, PR1 Mathiasen Motorsports #52 med Anders Fjordbach, Matt McMurry og Gabriel Aubry i LMP2, Porsche #911 med Patrick Pilet, Nick Tandy og Fred Makowiecki i GTLM og Meyer Shank Racing Acura #86 med Trent Hindman, Mario Farnbacher og Justin Marks i GTD.

Udover Fjordbach, havde Danmark også Jan Magnussen, Antonio Garcia og Mike Rockenfeller i Corvette #3 med i feltet. De havde kvalificeret bilen på P3, men blev rykket op på andenpladsen, da Porsche #912 havde lavet en procedurefejl efter kvalen.

Christina Nielsen, Katherine Legge og Ana Beatriz i Heinricher Racing w. Meyer Shank Racing Acura #57 havde kvalificeret sig på P5 i GTD klassen, og det var faktisk Christina som kørte bilen i kvalifikationen – så en flot præstation af hende.

Løbet blev startet efter Safety Car, da det havde regnet det meste af natten, og regnen intensiverede en time før løbsstart.

Photo: JJ Media

Der var dramatik allerede under Safety Car , da Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10 pittede, og holdt stille i et stykke tid, mens mekanikerne pustede lidt kold luft på bilen, inden at Jordan Taylor blev sendt afsted igen.

Flere af GTD holdene udnyttede chancen for at sætte deres bronzekørere i bilen, da tiden stadig talte hen imod minimum køretiden.

Efter 40 minutter bag Safety Car, valgte løbsledelsen at give løbet frit.

Tristan Nunez i Mazda Team Joest #77 tog føringen, ved at overhale Dane Cameron i Acura Team Penske #6 udenom i Sving 1, på allerførste flyvende omgang. Filipe Albuquerque i Mustang Sampling Cadillac #5 fulgte kort tid også forbi Acura køreren, og lå hurtigt helt oppe under bagvingen af Mazda’en, og overhalede Nunez i hårnålen på 2. flyvende omgang.

Montaplast by Land-Motorsport Audi #29 havde en tur af banen i Sving 10, men var hurtigt tilbage på banen.

Heinricher Racing w. Meyer Shank Racing Acura #57

Porsche #911 tabte føringen i GTLM, og faldt helt tilbage på 7. pladsen i klassen. Antonio Garcia i Corvette Racing #3 havde også tabt et par placeringer siden starten.

Kyle Masson i Performance Tech Motorsports #38 var flyvende, og havde kørt sig helt op på 6. pladsen generelt, i en LMP2 racer.

Acura Team Penske #6 pittede efter en ny tankfuld samt et nyt sæt dæk. Begge Acura DPi racerne sejlede baglæns gennem feltet, og blev overhalet af GTLM racerne, inden pitstoppet.

AIM Vasser Sullivan Lexus #12 med Frankie Montecalvo havde et solospin i Sving 17 – kort tid senere efterfulgt af Acura Team Penske #6 og PR1 Mathiasen Motorsports #52.

Jan Magnussen & Antonio Garcia, Corvette Racing #3
Photo: JJ Media

Moorespeed Audi #19 havde en lille detour i Sving 17, men efter lidt bakgear, var Wayne Hardeman tilbage på sporet igen.

Dagen blev bare dårlige og dårlige for Acura Team Penske #6. Da de pittede, kom de til at køre for hurtigt i pitten – det kostede dem en Drive-through straf.

Meyer Shank Racing Acura #86 og Pfaff Motorsports Porsche #9 kæmpede om føringen i GTD, mens Christina Nielsen havde fået kørt Heinricher Racing w. Meyer Shank Racing Acura #57 op på 3. pladsen.

Simon Trummer i JDC-Miller Motorsports Cadillac #84 havde en lille græstur, efterfulgt af Tristan Nunez i Mazda Team Joest #77 en omgang senere.

Mazda Team Joest #55
Photo: JJ Media

BMW Team RLL #25 og Mustang Sampling Cadillac #5 havde en kontakt i et af de hurtigste sving, men begge biler kunne fortsætte.

Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10 fik en Drive-through straf, for at have kørt for hurtigt i pitten.

Regnen var stoppet og banen var efterhånden tørret så meget op, at holdene begyndte at skifte til slicks 2 timer inde i løbet.

Derfor var der også super travlt i pitten, da alle holdene var inde og skifte til tørvejrsdæk i løbet af få minutter.

Meyer Shank Racing Acura #86
Photo: JJ Media

Kort tid efter kom der dog Full Course Yellow, da Mazda Team Joest #77 stoppede på baglangsiden. Ironisk nok var det Timo Bernhard bag rattet – og det var med ligeså mange flammer ud af bagenden, som da selvsamme kører udgik af 24 timers løbet på Daytona. Super ærgerligt for det japanske/amerikanske/tyske hold, som bare ikke har heldet med sig. Bilen kom dog tilbage på banen, flere timer senere – men bare så holdet kunne bruge det til en forlænget testkørsel, samt håb på at de kunne nå at overhale nogle konkurrenter, i tilfælde af at de skulle udgå.

GRT Grasser Racing Team Lamborghini #11
Photo: JJ Media

PR1 Mathiasen Motorsports #52 måtte desværre køre tilbage til garagen, kort tid efter Anders Fjordbach var kommet i bilen. Venstre baghjulsophæng var knækket på bilen, så mekanikerne måtte i gang med at fikse det. Det kostede holdet omkring en time tilbage i teltet, men bilen blev gjort klar igen, og Fjordbach vendte tilbage til banen.

Corvette Racing #4 fik problemer med generatorremmen og trækakslen, så de tabte 10 omgange med reparationerne.

P1 Motorsports Mercedes #71 fik en Drive-through straf, da de havde lavet en fejl under et pitstop.

PR1 Mathiasen Motorsports #52
Photo: JJ Media

4 timer inde i løbet var Whelen Engineering Cadillac #31 i front af DPi, Performance Tech Motorsports #38 i LMP2, Ford Chip Ganassi Racing #67 i GTLM og Riley Motorsports – Team AMG #33 i GTD.

Ana Beatriz havde et spin i Sving 1 i Heinricher Racing w. Meyer Shank Racing Acura #57, hvor hun tabte omkring et halvt minut, inden bilen var tilbage på ret kurs igen. Holdet lå ellers på 2. pladsen i GTD, da hun spandt.

Paul Miller Racing Lamborghini #48 havde et problem med gearkassen, så mekanikerne måtte i gang med at reparere.

De to AIM Vasser Sullivan Lexus biler kom i kontakt med hinanden, da Patrick Frommenwiler kørt ind i bagenden på Frankie Montecalvo. Det endte med at koste #14 29 omgange, inden at Frommenwilers bil var tilbage på banen.

Performance Tech Motorsports #38
Photo: JJ Media

Herefter kom løbet ind i en stille periode, hvor der var 3 timer og 12 minutters grønt flag, inden at regnbygerne begyndte at drive ind over banen.

Det resulterede i at Mazda Team Joest #55 skøjtede af banen, under nedbremsningen til Sving 13. Da Jonathan Bomarito blev slæbt fri af dækkene igen, kunne han køre videre. Så de endte faktisk kun med at tabe to omgange.

Oprydningen og de efterfølgende pitstops kostede 16 minutter, inden at løbet blev givet frit igen.

Moorespeed Audi #19 måtte kravle stille tilbage til pitten, og måtte tilbage i teltet, for at blive repareret. Mekanikerne måtte dog opgive at reparere bilen, og dermed havde vi dagens første officielt udgåede bil.

Precision Performance Motorsports Lamborghini #47 havde et solospin i opløbssvinget – en bedrift som blev gentaget af JDC-Miller Motorsports #84 nogle minutter senere.

Whelen Engineering Cadillac #31
Photo: JJ Media

8 timer inde i løbet havde vi de 4 førende DPi biler på den førendes omgang, GTLM klassen havde også 4 biler på den førendes omgang, og 8 biler i GTD. De to biler i LMP2 klassen var splitet op på grund af de tidligere problemer med hjulophænget for P1 Mathiasen Motorsports #52. Så her var det bare overlevelse i resten af løbet, da man ikke kunne vinde noget.

Whelen Engineering Cadillac #31 var førende i DPi, Performance Tech Motorsports #38 var førende i LMP2, Ford Chip Ganassi Team

Porsche #912 og JDC-Miller Motorsports Cadillac #84 kom i kontakt med hinanden, i hvad der blev dømt som et hændeligt uheld, hvor ingen af kørerne fik nogen straf.

AIM Vasser Sullivan Lexus #14
Photo: JJ Media

Kort tid efter gik Starworks Motorsport Audi #8 i stå ude på banen. Bilen manglede fremdrift, og holdet var ikke helt sikker på om det var gearkasse eller differentiale. Det udløste dagens 4. Safety Car periode, så de kunne få bilen trukket væk fra banen.

Meyer Shank Racing Acura #86 blev yderligere forsinket, da bilen ramte noget værktøj i pitten, og derved fik en Drive-through straf.

Performance Tech Motorsports #38 fik en 3 minutter og 58 sekunders Stop & Go straf, da de havde lavet en fejl i forbindelse med SC perioden, og havde overhalet nogle biler, som de skulle være blevet bagved.

Porsche #911
Photo: JJ Media

Turner Motorsport BMW #96 måtte pitte med halvanden time tilbage af løbet, med en punktering på venstre fordæk. Det havde været en dag helt fra den ene til den anden ende af skalaen. Tidligere i løbet var det med helt fremme, indtil de måtte skifte en støddæmper – og nu punkteringen. Alligevel var de kun 3 omgange fra føringen af klassen.

Løbets sidste time startede med Whelen Engineering Cadillac #31 i front af DPi, Performance Tech Motorsports #38 i front af LMP2, Ford Chip Ganassi Racing #67 i GTLM, og GRT Grasser Racing Team Lamborghini #11 i GTD.

Corvette Racing #3 med Jan Magnussen, Antonio Garcia og Mike Rockenfeller var P3 i GTLM, men stadig med muligheder for sejr, såfremt tingene flaskede sig. Christina Nielsen, Katherine Legge og Ana Beatriz i Heinricher Racing w. Meyer Shank Racing Acura #57 var P4 i GTD, og var også på den samme omgang som den førende.

Konica Minolta Wayne Taylor Racing #10
Photo: JJ Media

DPi bilerne pittede for sidste gang med 35 minutter tilbage af løbet, og top 3 var adskilt af blot 16 sekunder.

GTLM bilerne startede de sidste 30 minutter med 5 biler indenfor 37 sekunder, hvoraf flere af dem var tanket til mål, mens andre var marginale.

GTD bilerne havde også en fantastisk duel med 8 biler indenfor et minut, hvor nogle også skulle pitte, mens andre kunne køre færdig.

Felipe Nasr i Whelen Engineering Cadillac #31 kørte max attack, med Jordan Taylor i Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10 lige bagved. Nasr gav endda en lille skulder til Laurens Vanthoor i Porsche #912 under en overhaling, men begge biler blev på banen.

Antonio Garcia i Corvette Racing #3 overhalede John Edwards i BMW Team MTEK #24, i kampen om 4. pladsen.

Der var drama med 16 minutter tilbage af løbet, da forhjulsophænget på Turner Motorsport BMW #96 kollapsede gennem Sving 2. Bill Auberlen kunne ikke køre bilen tilbage til pitten, så der måtte Safety Car på banen, så bilen kunne bjerges.

Hele feltet blev ryddet op, så de forskellige klasser ikke længere var blandet. Det kostede lidt ekstra tid, men ville så blive en ren kamp mellem de bilerne i de enkelte klasser.

Acura Team Penske #6
Photo: JJ Media

Løbet blev genstartet med 7 minutter tilbage, og Nasr i #31 stak af fra feltet med det samme.

Der var drama blandt GTLM bilerne, da Ryan Briscoe i Ford Chip Ganassi Racing #67 spandt rundt – heldigvis undgik alle bagvedkørende ham, men teamet mistede en podieplads.

Men efter 12 højdramatiske timer var det Whelen Engineering Cadillac #31 med Felipe Nasr, Pipo Derani og Eric Curran der vandt løbet, foran Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10 med Jordan Taylor, Renger van der Zande og Matthieu Vaxiviere, mens Mustang Sampling Cadillac #5 med Filipe Albuquerque, Joao Barbosa og Brendon Hartley sluttede P3. Det var Hartleys anden 3. plads på to dage, da han også sluttede treer i gårsdagens FIA WEC løb på samme bane.

Porsche #911 med Nick Tandy, Patrick Pilet og Fred Makowiecki vandt GTLM, foran Ford Chip Ganassi Racing #66 med Joey Hand, Dirk Müller og Sebastien Bourdais, med Antonio Garcia, Mike Rockenfeller og Jan Magnussen som treer i Corvette Racing #3.

Magnus Racing Lamborghini #44
Photo: JJ Media

Performance Tech Motorsports #38 med Kyle Masson, Cameron Cassels og Andrew Evans, foran PR1 Mathiasen Motorsports #52 med Matt McMurry, Gabriel Aubry og Anders Fjordbach. Kun de to biler var i klassen denne weekend.

GTD klassen blev vundet af GRT Grasser Racing Team Lamborghini #11 med Mirko Bortolotti, Rolf Ineichen og Rik Breukers foran Magnus Racing Lamborghini #44 med Andy Lally, Spencer Pumpelly og John Potter, mens Scuderia Corsa Ferrari #63 med Toni Vilander, Cooper MacNeil og Jeff Westphal. Dermed har GRT Grasser Racing Team #11 en 100% rekord for 2019 sæsonen i IMSA, da de også vandt løbet på Daytona.

Ana Beatriz, Katherine Legge og Christina Nielsen sluttede på 8. pladsen i Heinricher Racing w. Meyer Shank Racing Acura #57, men kun 14,2 sekunder fra den vindende bil.

Den næste afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship køres på gaderne i Long Beach den 13. april, men kun for DPi og GTLM bilerne, da der ikke er plads til resten af feltet på den smalle bane, plus løbet kun varer 100 minutter.

Relaterede nyheder