Erdos gør comeback i ELMS

Tommy Erdos vender endelig tilbage bag rattet i en racerbil i European Le Mans Series 2019.

Den 55-årige brasilianer skal køre for United Autosports i deres Ligier JS P3 LMP3 #2 sammen med Wayne Boyd og Garett Grist.

Det bliver første gang for Erdos siden 2011, at han skal køre en fuld sæson. Det er blevet til nogle få gæstestarter i bl.a. British GT siden, men han var en af kørerne som blev ramt af kører rangeringen. Han blev nemlig vurderet som Guldkører, hvilket er lidt i ingenmandsland, og en status som mange kørere lidt op i årene hader. Reglerne siger dog også, at når man fylder 50, så rykker ham automatisk en rangering ned, og ved 55 tager man endnu et skridt ned af rangstigen. Nu er har han status af Bronzekører, så nu er han særdeles attraktiv for holdene igen.

Både Boyd og Grist er begge Sølv kørere, så derfor havde de behov for at få en Bronze med i bilen, for at kunne køre LMP3 – og nu har de fået en af de bedste.

Tommy Erdos, Le Mans Parade 2007
Photo: JJ Media

Tiden er dog ikke gået hjemme på sofaen for Tommy Erdos. Han har brugt de seneste år på at coache racerkørere. Så han har stadig været i køredragten de seneste år – bare ikke i løb.

Han vandt 24 timers løbet på Le Mans i 2005 og 2006 for RML, og vandt Le Mans Series titlen i både 2007 og 2010 for samme hold, som nok er det han er mest kendt for. Han har dog også vundet den britiske Formel Renault mesterskab i 1990, og har også deltaget i British Touring Car Championship og British GT, samt andre serier.

European Le Mans Series 2019 starter den 14. april på Paul Ricard i Frankrig.

Relaterede nyheder