JMW med international line-up

JMW Motorsport er et fast indslag i European Le Mans Series, og ikke overraskende er de tilbage i 2019 udgaven.

2019 sammensætningen af kørere bliver en international line-up, hvor en italiener, en canadier og en amerikaner skal dele den italienske Ferrari 488 GTE, hos det britiske hold.

Holdet startede for 10 år siden, og har lige siden deltaget i Le Mans Series, samt den efterfølgende European Le Mans Series. De første par sæsoner foregik i en F430 GTC, inden den blev udskiftet med den nye 458 Italia GT2. Den bil blev sendt på pension med en ELMS sejr på Monza i 2017, hvorefter de drog til Le Mans med en spritny 488 GTE – og vandt løbet!

Matteo Cressoni er det italienske indslag på holdet. Han har stor erfaring i Ferrari racere, og er det tætteste at man kommer på en Ferrari fabrikskører, uden at han har den egentlige titel. Han rejser hele verden rundt, når hold har brug for en hurtig kører i en Ferrari.

JMW Motorsport Ferrari #66
Photo: JJ Media

Canadiske Wei Lu og amerikanske Jeff Segal har en forbindelse fra USA, hvor de to har delte en Ferrari 488 GT3 racer i Pirelli World Challenge Sprint-X Championship, USA. Mens Lu er bronzekøreren i den line up, så har han siden 2013 kørt en masse omgange i diverse Ferrari racere. Segal har kørte tusindvis af omgange i en Ferrari, men også andre mærker. Han vandt 24 timers løbet på Le Mans i 2016 i GTE Am.

Faktisk kørte Jeff Segal også for JMW Motorsport ved 24 timers løbet på Le Mans i 2018, da han blev hyret ind af WeatherTech Racing som 3. kører ved deres franske besøg.

Det fremgår ikke af holdets udmelding, om det bliver de samme tre kørere, som skal køre Le Mans 2019, eller om sæderne bliver solgt til anden side. Indtil videre står der i hvert fald Jonny Cocker på et af sæderne, på den officielle liste fra ACO. Men det kan ændres, såfremt at holdet ønsker det.

European Le Mans Series starter om godt 14 dage på Paul Ricard.

Relaterede nyheder