Andre på toppen i søndagsløbet

Weekendens anden afdeling af ADAC GT Masters på Oschersleben banen, blev med helt andre navne i toppen af feltet, end gårsdagens løb havde budt på.

ORANGE1 by GRT Grasser Lamborghini #63 med Mirko Bortolotti og Christian Engelhart havde taget Pole Position, foran KÜS Team75 Bernhard Porsche #18 med Matteo Cairoli og Adrien de Leener, mens Precote Herberth Motorsport Porsche #1 med Robert Renauer og Thomas Preining startede løbet fra P3.

Gårsdagens vindere Callaway Competition #77 skulle starte helt tilbage fra 15. pladsen – lige bag Jens Klingmann og Nicolai Sylvest i MRS GT-Racing BMW #14.

ORANGE1 by GRT Grasser Lamborghini #63
Photo: Gruppe C Photography

Philip Ellis og Fabian Vettel måtte starte MANN-FILTER Team HTP Mercedes #48 fra pitlane, grundet en afkørsel i kvalifikationen søndagen morgen.

Team ZAKSPEED BKK Mobil Oil Racing Mercedes #20 med Kelvin Snoeks og Max Wishofer gik desværre glip af løbet, da de måtte trække sig efter gårsdagens problemer.

Efter regn i kvalifikationen, var banen tørret helt op, så de 30 resterende biler kunne tage starten på tørvejrsdæk.

Cairoli i KÜS Team75 Bernhard Porsche #18 tabte en plads til Preining i Precote Herbert Motorsport #1 på vej ned til Sving 1.

T3 Motorsport Audi #71
Photo: Gruppe C Photography

Længere tilbage i feltet havde den anden KÜS Team75 Bernhard Porsche #17 en lille flyvetur, da Klaus Bachler ramte kanten af en curb.

Florian Spengler i EFP Car Collection by TECE Audi #12 spandt rundt i Sving 3, og var dermed allersidst.

T3 Motorsport Audi #71 med Simon Reicher spandt rundt på egen hånd, og endte i gruset i Sving 10. Det udløste en Safety Car periode, så bilen kunne blive slæbt i sikkerhed.

Det kostede godt 5 minutters løbstid, inden at der var grønt flag igen.

KÜS Team75 Bernhard Porsche #18 fik en 5 sekunders pitstop straf, da Cairoli ikke havde holdt den rigtige linje, ved starten af løbet. Det betød at de skulle opholde sig i pitten 5 sekunder længere end minimumstiden. BWT Mücke Motorsport Audi #25 blev ramt af samme straf, for samme forseelse.

MRS GT-Racing BMW #14
Photo: Gruppe C Photography

Aust Motorsport Audi #3 med Remo Lips og Maximilian Hackländer måtte udgå efter mindre end 15 minutters ræs, da Hackländer parkerede bilen med et teknisk problem.

Jens Klingmann havde fået MRS GT-Racing BMW #11 kørt frem til 11. pladsen, og fulgte rigtig godt med top 10 bilerne.

Fabian Vettel lavede en kørefejl i MANN-FILTER Team HTP Mercedes #48, hvor han kom for langt ud i Sving 2, og måtte en tur gennem græsset. Da han kom tilbage på banen, fik han et skub af Florian Spengler i EFP Car Collection by TECE Audi #12. Dermed holdt Vettel parkeret midt på banen, og der gik næsten en hel omgang, inden at han fik liv i bilen igen, og kunne fortsætte løb – men allersidst.

25 minutter inde i løbet åbnede pitvinduet, og gårsdagens vinder Callaway Competition Corvette #77 var blandt de første til pitte.

Timo Bernhard var lige kommet i KÜS Team75 Bernhard Porsche #17, da han forsøgte at overhale Montaplast by Land-Motorsport Audi #29 med Max Hofer gennem chikanen. Bernhard endte som taber af den duel, og ramte dækmuren hårdt, og måtte trille bilen tilbage til pitten, hvor de udgik. Dommerne kiggede på episoden og gav en Drive-through straf til #29 for at være den ansvarlige kørere i sammenstødet.

Propeak Performance Aston Martin #98 & Iron Force Racing Porsche #69
Photo: Gruppe C Photography

Top 3 var de sidste tre biler til at pitte, og de kom ind i pitten kofanger mod kofanger. Dog havde #18 de 5 ekstra sekunders straf, som de også skulle afsidde, og dermed ikke havde chance for at komme ud i føring af løbet.

Det gik helt galt for ORANGE1 by GRT Grasser Lamborghini #63, som opholdt sig i pitten i 8 sekunder for længe, og dermed tabte pladser til både #18 samt den nye førende Precote Herberth Motorsport Porsche #1. Faktisk endte #63 hele nede på 9. pladsen, hvilket var et kæmpe tilbageslag for dem, mens #18 var kommet ud på 6. pladsen i løbet, efter deres tidsstraf.

MRS GT-Racing BMW #14 havde et perfekt pitstop, så Nicolai Sylvest befandt sig på en flot 7. plads efter alle bilerne var tilbage på banen.

Så stillingen var Precote Herbert Motorsport Porsche #1, men havde Montaplast by Land-Motorsport Audi #28 helt oppe runder bagvingen, mens ORANGE1 by GRT Grasser #82 var kommet op som treer.

Aust Motorsport Audi #4 med Wolfgang Triller bag rattet havde en tur gennem græsset i Sving 2, men kom tilbage på sporet igen.

Robert Renauer i #1 fik endda et lille skub af Ricardo Feller i #28 i deres interne duel, men ikke nok til at sende Porsche’n ud af sporet.

Precote Herbert Motorsport Porsche #1 & Montaplast by Land-Motorsport Audi #28
Photo: Gruppe C Photography

ORANGE1 by GRT Grasser #63 fik en Drive-through straf for at have haft et for kort pitstop. Efter løbet, da alle data blev dobbelttjekket viste det sig dog at deres pitstop havde været i orden, men den mistede tid kunne ikke godskrives, da det var en faktadom. Så røde ører til løbsledelsen.

Efter #1 og #28 havde gnubbet skærme, blev der lukket et lille hul op mellem de to biler, hvorefter der ikke være flere millimeter tætte dueller mellem de to.

Indy Dontje i MANN-FILTER Team HTP Mercedes #47 pressede sig vej forbi Pierre Kaffer i EFP Car Collection by TECE Audi #11, i en duel omkring 8. pladsen.

Ingen kunne hente Robert Renauer og holdkammerat Thomas Preining i Precote Herberth Motorsport Porsche #1, som vandt løbet foran Ricardo Feller og Dries Vanthoor i Montaplast by Land-Motorsport Audi #28 og ORANGE1 by GRT Grasser Lamborghini #82 kørt af Rolf Ineichen og Franck Perera.

Nicolai Sylvest og Jens Klingmann kørte et flot løb, og fik avanceret sig hele vejen fra P14 på startgridden til P6 ved målflaget.

Næste afdeling af ADAC GT Masters 2019 køres om 3 uger i Most i Tjekkiet.

Relaterede nyheder