World RX fik prøvet Eau Rouge

FIA World Rallycross Championship presented by Monster Energy fik prøvet en helt ny bane af ved den tredje afdeling af 2019 sæsonen.

Den belgiske Spa Francorchamps bane havde fået bygget en ny Rallycross bane, som VM stjernerne skulle indvie denne weekend.

Der var lidt ændringer omkring kørerne denne weekend. Niclas Grönholm kunne ikke køre for GRX Taneco teamet, da han netop havde fået fjernet blindtarmen. Derfor sad Joni Wiman i bilen i stedet for.

Mattias Ekström var vendt tilbage til Rallycross verdenen for en enkelt weekend, i en gæsteoptræden.

Lørdagens to kvalifikationsrunder blev kørt på regnvåd bane. Det gjorde forholdene svære for kørerne, og det snød Guerlain Chicherit i Q1, hvor han havde et halvt spin, og Janis Baumanis ikke kunne undgå at vippe ham resten af vejen rundt.

Photo: FIAWorldRallycross.com

De to belgiske lokalhelte Guillaume de Ridder og Francois Duval havde lidt kontakt i Q2, hvor de Ridder blev vinder af den duel.

Liam Doran var den bedste mand efter førstedagen, foran holdkammerat Andreas Bakkerud, mens nytilkomne Joni Wiman var P3, lige foran Timo Scheider, Krisztian Szabo og Janis Baumanis. Vi skulle helt ned på P10 og P11 for at finde de to Hansen brødre, som var førende i VM inden weekenden.

Solen var fremme da søndagens kørsler startede.

I Q3 sluttede alle semifinale drømme for de Ridder, da han fik tekniske problemer med bilen, og sluttede allersidst i hans heat.

Guerlain Chicherit lavede en tyvstart, og måtte derfor have to Joker Laps som straf.

Timur Timerzyanov og Timmy Hansen havde et duel som varede halvanden omgang, hvor der blev byttet en del lak mellem de to biler. Timerzyanov valgte at tage Joker Lap for at komme ud af den kamp. Så var det bare Timmy og Kevin Hansen som optog en kap, hvor de to brødre byttede endnu mere lak, og var ved at køre hinanden af, henover hoppet på banen. De kom dog alle sammen henover målstregen. Det heat var det bedste Rallycross heat i lang tid, og så var det ikke engang finalen.

Photo: FIAWorldRallycross.com

Der blev virkelig bulet noget blik i Q4, da Francois Duval måtte udgå efter kontakt. Pål Try blev vippet rundt på næstsidste omgang af Cyril Raymond, så Try sluttede på næstsidstepladsen, næsten en hel omgang bagude.

Krisztian Szabo og Guerlain Chicherit havde kontakt på første omgang i deres Q4 heat, hvilket ødelagde ungarerens bil, mens franskmanden kunne køre videre.

Ekström kom bedst afsted, men blev klemt ud af Kevin Hansen og Andreas Bakkerud, og kom sidst ud af Sving 1, og fik aldrig kørt sig længere frem i feltet.

Semifinale 1 blev med Andreas Bakkerud, Liam Doran, Timur Timerzyanov, Kevin Hansen, Timo Scheider og Krisztian Szabo, mens Joni Wiman, Timmy Hansen, Anton Marklund, Janis Baumanis, Mattias Ekström, Cyril Raymond var i Semi 2.

Guerlain Chicherit, Oliver Bennett og Guillaume de Ridder var nogle af de velkendte navne, som ikke kom videre i denne weekend.

Liam Doran, Janis Baumanis, Cyril Raymond, Joni Wiman, Timo Scheider
Photo: FIAWorldRallycross.com

Bakkerud fik den bedste start i Semi 1, mens Timerzyanov fik skubbet Doran lidt ud i Sving 1. Doran valgte at tage Joker Lap allerede fra første omgang, for at komme ud af trafikken oppe foran. Timerzyanov lå helt oppe under bagvingen på Bakkerud og forsøgte at komme forbi Audi’en.

Szabo tog Joker Lap på 4. omgang, mens de Timerzyanov ventede til den næstsidste omgang. Bakkerud og Kevin Hansen ventede til den allersidste omgang, men det var ikke nok til at Timerzyanov kunne slå Bakkerud. Til gengæld tabte Kevin Hansen 3. pladsen til Liam Doran, med de to flyvende henover målstregen, og faktisk endte med at holde i betonmuren sammen. Timo Scheider og Krisztian Szabo sluttede P5 og P6.

Semi 1 fik også en dramatisk start, hvor Wiman fik den bedste start, og holdt Baumanis bagved gennem de første sving. Ekström blev næsten sendt i dækkene i Sving 1, og valgte derfor at tage Joker Lap på første omgang, sammen med Anton Marklund. På anden omgang var Raymond i det alternative spor.

Marklund og Raymond havde en duel omkring 4. pladsen, mens Ekström lå på lur lige bag de to.

Mattias Ekström & Krisztian Szabo
Photo: FIAWorldRallycross.com

Baumanis var i Joker på 4. omgang, mens Timmy Hansen og Wiman ventede til sidste omgang. Wiman kørte hjem på førstepladsen, mens Janis Baumanis kom forbi Timmy Hansen med en halv billængde, mens Anton Marklund, Cyril Raymond og Mattias Ekström var ude af søndagens ræs.

I finalen havde Wiman og Bakkerud kontakt i Sving 1, hvor Wiman næsten endte i dækkene. Doran havde kontakt, og var faktisk oppe at ramme holdkammerat Bakkerud, da styretøjet ikke var helt som det skulle være.

Timmy Hansen var i Joker Lap på første omgang, mens Janis Baumanis var inde på anden omgang.

Baumanis fik overhalet Timmy Hansen i 180 graders grussvinget, uden chance for Hansen til at svare tilbage.

Wiman og Doran var i Joker på 4. omgang, og på imponerende vis var Wiman oppe på 3. pladsen igen.

Timur Timerzyanov valgte at Joker på allersidste omgang, men vandt med imponerende 2 sekunder ned til Andreas Bakkerud og super vikaren Joni Wiman. Det var første sejr til Timerzyanov i World RX. Timmy Hansen, Janis Baumanis og Liam Doran sluttede 4-6 i finalen.

Timur Timerzyanov
Photo: FIAWorldRallycross.com

Kevin Hansen er fortsat i føring af VM, foran storebror Timmy, mens Timur Timerzyanov med dagens sejr kom op på P3, lige foran Janis Baumanis og Andreas Bakkerud.

Team Hansen MJP fører stadig blandt holdene, foran GRX Taneco, Monster Energy RX Cartel og GC Kompetition.

Den næste afdeling af FIA World Rallycross Championship køres på Silverstone den 25. og 26. maj 2019.

Relaterede nyheder