Hjemmebanesejr i Berlin

ABB FIA Formula E Championship kørte den 10. afdeling af 2018/19 sæsonen i Berlin.

Den gamle Tempelhof lufthavn lagde beton til løbet, som efterhånden er ved at være fast inventar i Formel E kalenderen.

Sebastien Buemi havde taget Pole Position foran Stoffel Vandoorne og Lucas Di Grassi. Gary Paffett og Alex Lynn kom ind på 4. og 5. startposition, inden Daniel Abt var den bedste lokalhelt på P6.

Mesterskabsførende Jean-Eric Vergne skulle starte løbet fra 8. pladsen, mens den nærmeste konkurrent – og teamkollega – Andre Lotterer havde haft en skidt kvalifikation og skulle starte næstsidst, da han ikke var kommet tids nok ud af pitten, og derved kun nåede en enkelt flyvende omgang modsat to til alle andre. Kun Robin Frijns holdt bagved, da han havde haft en skidt kvalifikation plus en 5-pladsers straf fra Monaco sidste gang pga kontakt med en konkurrent.

Sebastien Buemi, Stoffel Vandoorne, Lucas Di Grassi etc
Photo: ABB FIA Formula E

Buemi tog starten foran Vandoorne og Di Grassi. Ellers gik starten rigtig fint uden nogen former for kontakt, som vi ellers tidligere har set i Berlin.

Lotterer havde travlt med at komme frem i feltet, og var allerede oppe på P16 efter de første par omgange.

Di Grassi kom hurtigt op på 2. pladsen i løbet, og satte herefter jagten ind på Buemi ude i front.

Gary Paffett havde en skidt omgang, da han startede med at tabe en plads til Lynn, og Abt og Antonio Felix da Costa så fulgte med forbi.

Oliver Turvey kørte rundt med en skade på frontvingen, men var i forvejen nede i P17.

Små 10 minutter inde i løbet tog Di Grassi føringen af løbet, og slog med det samme et stort hul til Buemi.

Lynn fortsatte fremmarchen, da han dykkede forbi Vandoorne. Belgien slog dog tilbage i næste sving, hvilket Abt også udnyttede til at smutte med forbi.

Berlin ePrix
Photo: ABB FIA Formula E

Stoffel Vandoorne, Daniel Abt, Sebastien Buemi, Antonio Felix da Costa og Felipe Massa var dagens 5 kørere med Fan-Boost.

Et kvarter inde i løbet kom Vergne op på 7. pladsen, ved at dykke forbi Paffett.

Der udbrød krig mellem Oliver Rowland, Alexander Sims og Pascal Wehrlein, for de sidste par pointgivende pladser i løbet. Rowland fik Wehrlein skubbe en lille smule ud, så både ham selv og Sims kom forbi.

I denne løb skulle kørerne ud på en større omvej end normalt, for at aktivere Attack Mode. Det gav nogle ret interessante situationer da både Jean-Eric Vergne og Daniel Abt tog deres. Først tabte de en plads, men havde så den ekstra power til at komme forbi konkurrenten igen, inden næste sving.

Paffett var ved at udvikle til lidt af en prop i en flaske, da Rowland, Sims, Bird og Wehrlein allesammen lå lige bag englænderen. Rowland startede med overhalingen, og så fulgte de andre ellers efter i løbet af den næste halvgang.

Antonio Felix da Costa var kommet op på andenpladsen i løbet, men Buemi kom forbi igen ved hjælp af Attack Mode.

Vergne fortsatte fremmarchen gennem feltet, da han kom forbi Abt og Vandoorne på samme omgang. Han forsøgte også at komme forbi Da Costa, men Portugiseren fik han afvist.

Lucas Di Grassi
Photo: ABB FIA Formula E

Der kom Full Course Yellow da Alexander Sims holdt parkeret ude midt på langsiden med en defekt Jaguar racer.

Det udnyttede størstedelen af feltet til at tage deres anden Attack Mode, mens Di Grassi, Abt, Mitch Evans, Maximilian Günther og Frijns alle sammen ventede til omgangen efter, mens der stadig var FCY.

Da løbet blev givet frit igen, lå Da Costa helt oppe bagved Buemi, og gav endda Schweizeren et par lette skub, uden at komme forbi.

7 minutter før løbets afslutning kørte Andre Lotterer i pitten med en syg DS Techeetah racer. Holdet fandt senere ud af at det var en fejl på batteriet.

Holdkammerat Vergne kom næsten samtidig op på P3, og stillede sigtekornet ind på Buemi foran sig.

Andre Lotterer
Photo: ABB FIA Formula E

Lucas Di Grassi vandt løbet i suveræn stil foran Sebastien Buemi og Jean-Eric Vergne. Antonio Felix da Costa og Stoffel Vandoorne sluttede begge foran den bedste tysker Daniel Abt. Tyskerne kunne dog alligevel juble da Di Grassi jo som bekendt kører i en Audi Sport Abt Schaeffler.

Vergne tager fra Berlin med mesterskabsføringen, foran Lucas Di Grassi, Andre Lotterer, Antonio Felix da Costa og Robin Frijns. Disse 5 kørere er indenfor 21 point – og har et hul på 12 point ned til forfølgerne.

Men meget kan ske, når den næste afdeling køres i Bern i Schweiz den 22. juni 2019.

Relaterede nyheder