Le Mans testdag 2019 – eftermiddag

Den anden halvdel af testdagen forud for 24 timers løbet på Le Mans blev kørt på en meget varm Circuit de la Sarthe, hvor træningen startede med en officiel lufttemperatur på 29,9 grader.

Der blev gået til den fra start af sessionen, da først Alex Brundle i United Autosports #32 satte den hurtigste LMP2 tid, men blev slået af Loic Duval i TDS Racing #28 få minutter senere. Det gik lidt ping-pong mellem de to, hvor de skiftes til at være hurtigst i klassen.

Olivier Pla i Ford Chip Ganassi Team UK #66 satte en ny bedste tid i GTE Pro, mens Kamui Kobayashi satte en ny hurtigste omgang ombord #7.

Harry Tincknell skulle have lidt frustrationer ud af kroppen, efter gårsdagens skuffelse i Detroit, så han satte en ny suveræn bedste tid i GTE Pro klassen, med Ford Chip Ganassi Team UK #67.

Jordan King løb ind i flere problemer ombord Jackie Chan DC Racing #37, da han parkerede bilen i gruset i Indianapolis svinget. Det var anden gang i dag, at englænderen ikke leverede bilen tilbage til pitten uden problemer. Han kunne dog slæbes fri, og selv trille langsomt tilbage til pitten.

Samtidig stoppede Oliver Jarvis ombord Risi Competizione Ferrari #89 i den anden chikane på Mulsanne langsiden.

Løbsledelsen udnyttede situationen til at prøve Safety Car systemet af, så de både selv samt holdene vidste hvordan at det skulle fungere, såfremt at der bliver brug for den i løbet.

Signatech Alpine Matmut #36 & G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

Aston Martin Racing #95 var stadig ikke på banen, da morgenens elektriske problemer på bilen var så komplicerede, at mekanikerne ikke kunne få løst problemet hurtigt.

King havde et hurtigt besøg i pitten, inden han blev sendt tilbage på banen. Det var vigtigt for ham at få nogle omgange i bilen, inden holdkammeraterne David Heinemeier Hansson og Ricky Taylor skulle i bilen.

Det tog omkring 20 minutter, inden banen var grøn hele vejen rundt igen, hvorefter Fernando Alonso i Toyota Gazoo Racing #8 var hurtig til at sætte en ny hurtigste tid, med dagens første 3:20.

Efter den første times kørsel var DragonSpeed #31 med Anthony Davidson hurtigste LMP2 bil, så kampen om P1 fortsatte.

Giancarlo Fisichella i Spirit of Race Ferrari #54 var også hurtig, og forbedrede formiddagens allerede gode tid fra holdkammeraten.

Der kom en hurtig Full Course Yellow, da der var en banemarkering, som var hoppet ud på banen. Det blev hurtigt løst.

Ricky Taylor fik lov til at hoppe i Jackie Chan DC Racing #37 med 3 timer tilbage af træningen.

Corvette Racing #63
Photo: JJ Media

Mathias Beche fik endelig High Class Racing #20 frem på tabellen i LMP2, da han kørte 12. hurtigste tid i klassen.

Bykolles Racing Team #4 stoppede ude på banen, hvilket var deres første problem på dagen.

Halvanden time inde i træningen kom der Slow Zone, da Olivier Pla i Ford Chip Ganassi Team UK #66 stoppede ude på Mulsanne Langsiden.

Aston Martin Racing #95 fik endelig liv i bilen igen, så Nicki Thiim kunne hoppe i bilen, med godt to timers træning tilbage.

Thiim fik stille og roligt reduceret omgangstiderne, så hullet op til de andre GTE Pro biler blev lukket.

Halvvejs i træningen så det ud til at holdene gav den gas igen. Signatech Alpine Matmut #36 med Nicolas Lapierre satte ny hurtigste tid i LMP2 klassen, mens Rebellion Racing #3 kom op på 3. pladsen blandt LMP1 bilerne.

Oliver Jarvis kom endelig ud på banen igen, efter bilen var blevet transporteret tilbage til pitten, hvor mekanikerne kunne få den køreklar igen.

ARC Bratislava #49 med Konstantin Tereschenko stoppede i gruset omkring Dunlop broen, efter godt 2 timers træning. Det resulterede i en Full Course Yellow, indtil han var trukket fri igen.

SMP Racing #11
Photo: JJ Media

Ford Chip Ganassi Team USA #69 rykkede også tættere på fronten af feltet, da Richard Westbrook satte en tid marginalt langsommere end Pla.

Sebastien Buemi i Toyota Gazoo Racing #8 forbedrede tiden i front af LMP1 endnu en gang, og var nu tæt på 3:19 tider, men manglede nogle få hundrededele derned.

Med 80 minutters træning tilbage, satte både Toni Vilander i WeatherTech Racing Ferrari #62 i GTE Am og Stephane Richelmi i Jackie Chan DC Racing #38 i LMP2 de bedste tider i de respektive klasser.

Samtidig kom Michelle Gatting under 4 minutter i Kessel Racing Ferrari #83.

Algarve Pro Racing #25 med Andrea Pizzitola havde en meget langsom omgang tilbage i pitten, men han fik bilen hele vejen tilbage.

Christian Ried i Dempsey-Proton Racing Porsche #77 gik i stå ude på banen på Mulsanne langsiden, men blev skubbet væk under en lokal gul flagzone.

Corvette Racing #63 satte en ny bedste tid i GTE Pro, med Mike Rockenfeller bag rattet.

Med en time og 10 minutter tilbage, kom Michael Christensen endelig i Porsche #92, efter Kevin Estre havde haft bilen gennem hele eftermiddagen.

63 minutter før afslutningen af træningen var der Safety Car, da der var et problem i Porsche kurverne. Det blev klart efter nogle minutter, at det var på grund af High Class Racing #20 med Dennis Andersen, som havde haft en afkørsel, der havde ødelagt forenden på bilen. Han kunne selv køre bilen tilbage til pitten, men mekanikerne måtte i gang med at reparere den.

Det blev kun til 5 omgange for Michael Christensen, inden han hoppede ud af bilen igen, og lod Kevin Estre køre nogle flere omgange.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77 havde fået bilen leveret tilbage til garagen, så de kunne sende Julien Andlauer ud på banen med 45 minutter tilbage.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77
Photo: JJ Media

Tracy Krohn i Dempsey-Proton Racing Porsche #99 gik i stå på Mulsanne langsiden med en punktering på højre baghjul, hvilket udløste en lokal gul flagzone.

Det var heldigvis en hurtig reparation af High Class Racing #20, da Anders Fjordbach blev sendt på banen, for at få de sidste 30 minutter på banen.

Sebastien Buemi bankede dagens første 3:19 ind ombord Toyota Gazoo Racing #8, med mulighed for yderligere forbedringer.

Tommy Milner var tæt på at gøre det til en Corvette 1-2, da han kørte #64 ind på 3. pladsen – blot 0,035 bag søsterbilen – med Ford #67 mellem de to.

Tristan Gommendy i Graff #39 var snublende tæt på at køre hurtigst af alle i LMP2 klassen, men måtte flette ind på 3. pladsen.

Der kom en Slow Zone 15 minutter før afslutningen af træningen, da ARC Bratislava #49 gik i stå omkring Mulsanne Corner. Det blev hurtigt klaret, så der var grønt flag igen, hele banen rundt.

Andre Lotterer i Rebellion Racing #1 var på en flyvende omgang, som bragte bilen op på tredjepladsen, men stadig 1,8 sekunder fra Toyota Gazoo Racing.

Ben Hanley i DragonSpeed #10 gik i stå ude på banen, men blev hurtigt skubbet om bag barrieren, så der igen var grønt flag.

Ho-Pin Tung fik forbedret tiden i Jackie Chan DC Racing #38, så de rykkede lidt længere fra forfølgerne i klassen. Det var en ultimative flyvende omgang, da alle 3 sektorer, var de bedste i LMP2 kategorien.

Rebellion Racing #1
Photo: JJ Media

Efter 8 timers træning var Toyota Gazoo Racing #8 hurtigst i LMP1 foran søsterbilen #7, mens Rebellion Racing #3 var hurtigste ikke-hybrid bil foran SMP Racing #11, Rebellion Racing #3, SMP Racing #17, DragonSpeed #10 og Bykolles Racing Team #4.

Jackie Chan DC Racing #38 sluttede hurtigst i LMP2, foran DragonSpeed #31, Signatech Alpine Matmut #36 og Graff #39.

David Heinemeier Hansson, Ricky Taylor og Jordan King var 12. hurtigst i LMP2, mens High Class Racing #20 sluttede 17. hurtigst i samme klasse.

Corvette Racing #63 med Jan Magnussen, Antonio Garcia og Mike Rockenfeller sluttede som den hurtigste GTE Pro bil, foran Ford Chip Ganassi Team UK #67, Corvette Racing #64, AF Corse Ferrari #71 og Porsche #93.

Michael Christensen, Laurens Vanthoor og Kevin Estre sluttede 13. hurtigst i GTE Pro klassen – lige foran Aston Martin Racing #95 med Marco Sørensen, Nicki Thiim og Darren Turner.

WeatherTech Racing Ferrari #62 var den hurtigste GTE Am bil, foran Clearwater Racing Ferrari #61, Spirit of Race Ferrari #54, Car Guy Ferrari #57, Kessel Racing Ferrari #60, inden Gulf Racing #86 var den bedste Porsche i P6.

Kessel Racing Ferrari #83 med Manuela Gostner, Rahel Frey og Michelle Gatting var 9. hurtigste GTE Am bil.

For øvrigt så var det første gang i mange år, at biler officielt kørte hurtigere end 350 km/t ude på Mulsanne langsiden. Det var Stoffel Vandoorne ombord SMP Racing #11 som kørte 350,1 km/t i formiddagens træning, mens holdkammerat Stephane Sarrazin opnåede 349 km/t i den anden BR1 Engineering racer fra holdet.

Nu kan alle holdene få bilerne skilt ad, og få bilerne klargjort til nogle korte uofficielle testdage tirsdag og onsdag i den kommende uge, på den korte Bugatti bane, inden at der er teknisk kontrol i Le Mans midtbyen næste søndag og mandag. Og så skal der køres de officielle træninger fra 12. juni 2019.

Relaterede nyheder