85 canadiske omgange i Toronto

NTT IndyCar Series havde taget turen til Toronto, til det klassiske Honda Indy Toronto gadeløb.

Simon Pagenaud havde taget Pole Position foran Scott Dixon og Felix Rosenqvist, mens Alexander Rossi, mesterskabsførende Josef Newgarden og Ed Jones var de resterende kørere i Top 6.

De første par sving forløb fint, på trods af at Rossi fik låst forhjulene på vej ind i Sving 1, hvilket til alt helt gik fint nok – og så kom han endda op på 3. pladsen.

Helt så gnidningsfrit gik det ikke senere på omgangen, da Will Power forsøgte at dykke indenom Graham Rahal. Rahal selv var i gang med at forsøge en overhaling på Marco Andretti, og 3 mænd gennem et smalt sving fungerede altså ikke. Det skabte vild panik, at Rahal og Power pludselig holdt stille, mens Andretti hurtigt kom videre med et flot 360 graders spin. Men Ryan Hunter-Reay, Marcus Ericsson og Matheus Leist blev alle fanget i uheldet, og røg allerbagerst i feltet.

Honda Indy Toronto 2019 start
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Da løbet blev givet frit igen, kom Ed Jones forbi Felix Rosenqvist i Sving 5, i den røde Ed Carpenter Racing bil.

Tony Kanaan var også på vej frem gennem feltet, og fik arbejdet sig 8 pladser frem i feltet af kort tid.

Colton Herta og Marco Andretti havde lidt tæt kørsel, men det lykkedes at undgå skader på bilerne.

Hunter-Reay forsøgte at komme forbi Santino Ferrucci, men endte med at tabe en plads til Rahal i stedet.

Rossi var den første kører til regulært at pitte på 16. omgang, hvor han skiftede fra de hurtige røde dæk til standarddækket.

Ed Jones
Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

De to Ed Carpenter Racing kørere Spencer Pigot og Ed Jones kom i nærkontakt, da Pigot forsøgte at overhale Jones udenom. Det var Jones ikke interesseret i, og sendte næsten holdkammeraten i betonmuren, og gav endda Pigot en skade på frontvingen på grund af kontakt mellem de to biler.

Pagenaud, Dixon og Rosenqvist var inde kort tid efter Rossi, for ikke at blive fanget af en eventuel Safety Car periode. Mens Pagenaud kom ud af pitten foran en masse trafik, endte Dixon, Rossi og Newgarden bag langsommere kørere, som havde pittet tidligt i løbet, under Safety Car perioden.

Rosenqvist var faldet nogle pladser tilbage før og under hans første pitstop, men forsøgte at komme op i feltet igen. Han var egentlig kommet forbi Takuma Sato, men japaneren kom forbi igen, få sving senere. Kort tid efter kom Sebastien Bourdais også forbi svenskeren, som bestemt ikke havde det let i hans Indycar debut i Toronto.

James Hinchcliffe
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Lokale Hinchcliffe startede løbet fra 14. pladsen, men var oppe på 8. pladsen inden vi var halvvejs igennem de 85 omgange.

50 omgange inde i løbet startede anden pitstop runde, for kørerene på den primære strategi.

Det var ikke noget der rykkede på placeringerne, men Dixon hentede kraftigt ind på Pagenaud ude i front, så de var indenfor et par sekunder af hinanden for første gang, siden starten af løbet. Det hang også lidt sammen med at Pagenaud havde lidt problemer med at komme forbi Tony Kanaan, som skulle overhales med en omgang. Men modsat Formel 1, så skal man ikke automatisk give pladsen til den bagvedkørende, så det var en fair kamp.

20 omgange før målflaget havde Dixon fået lukket hullet op til Pagenaud, og satte franskmanden under pres.

Will Power
Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

Tre omgange senere fik Takuma Sato problemer med motoren, hvor der to lange flammer ud af udstødningerne. Heldigvis var han lige før pitindkørslen da det skete, så han kunne dykke i pit, og få bilen slukket. Dermed undgik vi også en Safety Car periode – og faktisk havde løbet været grønt siden den korte afbrydelse efter uheldet på første omgang.

Newgarden lavede en fejl med 4 omgange tilbage, hvor han snittede muren på vej ud på start-mål langsiden. Heldigvis ramte han ikke helt så hårdt som sidste år, så han kunne køre videre.

Takuma Sato
Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

På løbets næstsidste omgang bankede Will Power ind i dækstablen – ironisk nok det samme sving, som han havde kvajet sig i tidligere i løbet.

Det betød at der kom Full Course Caution, og derfor var det ikke muligt at ændre placeringerne i løbet.

Så Simon Pagenaud vandt løbet foran Scott Dixon, Alexander Rossi, Josef Newgarden, Felix Rosenqvist, og lokalhelten James Hinchcliffe. Det var ekstra specielt for franske Pagenaud, da det var på Bastille dagen. Så det kunne ikke blive bedre for en franskmand – eller det skulle have været, hvis sejren havde været i den franske del af Canada i stedet for Toronto.

Simon Pagenaud & Tony Kanaan
Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

Det lykkedes Josef Newgarden at holde føringen i mesterskabet, men nu kun 4 point foran Alexander Rossi, mens Simon Pagenaud også er kommet indenfor 40 point. Scott Dixon er firer i mesterskabet, men 86 point efter føringen. Der er kun 6 afdelinger at hente point i, så det er svært men ikke umuligt.

Den næste afdeling er allerede næste weekend i Iowa, hvor der skal køres ovalræs igen i NTT IndyCar Series.

Relaterede nyheder