Hartley ny Formel E kører

Mange havde tippet Brendon Hartley til at skulle køre ABB FIA Formula E Championship hos Porsche, men sådan bliver det ikke.

Andre Lotterer blev annonceret som den anden kører hos Porsche, ved siden af Neel Jani, men vi kommer alligevel til at se Hartley i Formel E serien 2019/20.

Den unge Newzealænder har skrevet kontrakt med GEOX Dragon holdet, som dog ikke har offentliggjort den anden kører på holdet endnu.

Det er interessant at se Hartley skrive kontrakt med dem nu, da det derved kunne tyde på at kalender konflikterne mellem FIA World Endurance Championship, hvor han har kontrakt med Toyota Gazoo Racing, og Formel E er løst. Der har hidtil været 3 datosammenfald, men det ene blev løst i sidste uge, da FIA WEC annoncerede, at de flytter afdelingen på Spa Francorchamps, som ellers ville være faldet sammen med Seoul løbet i Formel E.

Brendon Hartley
Photo: JJ Media

Nu venter vi blot på at sammenfaldet mellem Sebring og Kina, samt Bahrain og TBC Formel E løbet bliver løst, så alle kørerne har mulighed for at deltage i begge serier, hvilket ville være den mest fornuftige løsning.

Brendon Hartley har været Porsche fabrikskører gennem de seneste mange sæsoner, men det er ikke klart om han fortsat er det, eller om den kontrakt er ophørt nu, med det nye GEOX Dragon samarbejde, hvor han bliver direkte konkurrent til Porsche fabriksholdet.

ABB FIA Formula E Championship 2019/20 starter den 22. november 2019.

Relaterede nyheder