Teknisk defekt øger spændingen

DTM serien var nået til Lausitzring i Østtyskland, hvor 2019 sæsonens 13. afdeling blev kørt.

Mesterskabsførende Rene Rast havde taget Pole Position foran holdkammeraterne Jamie Green, Nico Müller og Robin Frijns, inden Marco Wittmann som var den bedste BMW på P5. Herefter fik Mike Rockenfeller og Pietro Fittipaldi to Audi’er mere i top-7.

Jake Dennis var den bedste R-Motorsport Aston Martin i P13, og fik derved overrumplet Jonathan Aberdein og Shendon van der Linde, inden de tre resterende AM biler lukkede feltet.

Rast kom bedst afsted, mens Wittmann var oppe at lure på andenpladsen, inden han måtte falde tilbage bag Müller.

Paul Di Resta, Daniel Juncadella og Ferdinand Habsburg kom side om side ned af baglangsiden på ovalen, og fortsatte sådan igennem det næste sving, inden de måtte rette ind på en lang række.

Ferdinand Habsburg blev undersøgt for en eventuel tyvstart, som han endte med at få en 5 sekunders pitstop straf for.

10 minutter inde i løbet var der drama for Rene Rast, da bilen pludselig kørte langsomt ude på banen. Han fik genstartet bilen, og kom i gang igen – men allersidst i feltet.

Timo Glock
Photo: JJ Media

Dermed var Nico Müller i føring, foran Marco Wittmann og Jamie Green.

Mike Rockenfeller fik overhalet Philipp Eng ned af start-mål langsiden, ved hjælp af DRS og Boost, og var dermed oppe på 5. pladsen i løbet.

Rast måtte parkere bilen i pitten, da problemerne vendte tilbage igen. Surt show for den mesterskabsførende.

Loic Duval var den første kører til at tage det obligatoriske pitstop, men havde 38 minutters ræs tilbage på et enkelt sæt dæk. Det kunne godt blive svært hen mod slutningen.

Di Resta og Aberdein var de to næste til at pitte, og da de forlod pitten, fik WRT holdet lavet en Unsafe Release med Aberdein, som var ved at køre ind i siden på skotten, så det kostede ham en Drive-through straf. Omgangen efter var Frijns inde til hans dækskifte.

Wittmann pittede efter 13 omgange, og kom ud lige foran Frijns, som dog hurtigt kom forbi ved hjælp af de varmere dæk.

Det var Müllers tur til at pitte omgangen efter, og selvom pitstoppet tog et par sekunder længere end det burde, kom han alligevel ud foran Frijns, som dermed lå 1-2 i den reelle stilling.

BMW holdet fik Eng sendt afsted, da Fittipaldi kom kørende. Holdet nåede dog at råbe til Eng at han skulle stoppe, så det ikke kom til kollision mellem de to. Og derved undgik det også at få straf.

Green, Rocky, Joel Eriksson og Glock pittede på samme tid, og der var det Greens tur til at blive undersøgt for Unsafe Release, da han var ved at køre ind i siden på Rocky. Det fik Green også en Drive-through for.

Duval udnyttede de varmere dæk, og kom forbi de 4 førnævnte, men da de først fik varme i dækkene, kom både Rocky og Green forbi.

Glock måtte udgå med et teknisk problem, kort tid efter pitstoppet.

Nico Müller
Photo: JJ Media

Habsburg var den sidste kører til at tage pitstoppet, men var ude af kampen om toppladser i forvejen.

Sheldon van der Linde måtte ind og skifte førerdøren, da der var problemer med. Det var heldigvis hurtigt klaret af mekanikerne, men kostede alligevel enhver chance for point, med mindre at der skete stort mandefald ude foran.

Rocky gik til angreb på Wittmann, da Audi køreren havde bedre dæk. BMW manden fik dog afvist Rocky på vej ind i Sving 1, med en lovlig, men bestemt manøvre.

To omgange senere gennemførte Rockenfeller manøvren, og fik lukket af, så Wittmann ikke kunne komme forbi igen.

Nico Müller vandt løbet foran Robin Frijns og Mike Rockenfeller. Marco Wittmann sluttede P4, foran Philipp Eng, Loic Duval, Pietro Fittipaldi, Joel Eriksson, Bruno Spengler og Jamie Green.

Jake Dennis var bedst R-Motorsport Aston Martin på P11, lige foran holdkammeraterne Daniel Juncadella og Paul Di Resta.

Med dagens resultat, er mesterskabet nu rykket meget tættere sammen. Rast er stadig i føring, foran Müller og Wittmann, men pointene mellem de tre er blevet meget tættere, med nul point til Rast.

I morgen køres weekendens andet løb, som samtidig er jubilæumsløb i DTM, med løb nummer 500 i historien. Der er dog forskellige måder at tælle det på, men DTM serien har bestemt sig for hvilke opvisningsløb eller rødflagede løb, som skulle tælle med, og hvilke der ikke skulle.

Relaterede nyheder