Actionflydt FP3 på Silverstone

Det blev en actionfyldt FP3 for FIA World Endurance Championship, ved sæsonstarten på Silverstone.

Luft- og asfalttemperaturerne var koldere i dag, så det betød hurtigere tider til alle klasser på nær LMP1. Men det betød også at folk pressede ekstra hårdt på, hvilket resulterede i en masse spin gennem alle klasserne – men heldigvis ikke nogen afbrydelser.

Toyota Gazoo Racing #8 med Kazuki Nakajima, Sebastien Buemi og Brendon Hartley var hurtigst, foran Rebellion Racing #3 med Pipo Derani, Loic Duval og Nathanael Berthon, mens Rebellion Racing #1 med Bruno Senna, Gustavo Menezes og Norman Nato var 3. hurtigst. Team LNT lukkede igen feltet med de to Ginetta racere, men på trods af et spin og en punktering tidligt i træningen, endte #5 med Ben Hanley, Egor Orudzhev og Charlie Robertson med at være hurtigst af de to.

AF Corse Ferrari #83
Photo: JJ Media

United Autosports #22 fortsatte dominansen i LMP2, hvor de igen igen var hurtigst af alle med Filipe Albuquerque, Paul Di Resta og Phil Hanson. Racing Team Nederland #29 med Guido van der Garde, Frits van Eerd og Job van Uitert var næsthurtigste bil, mens Jackie Chan DC Racing #37 med Ho-Pin Tung, Gabriel Aubry og Will Stevens.

Racing Team Nederland #29
Photo: JJ Media

High Class Racing #33 med Anders Fjordbach, Mark Patterson og Kenta Yamashita var 5. hurtigst blandt de 8 LMP2 racere.

AF Corse Ferrari #51 med James Calado og Alessandro Pier Guidi var igen hurtigst i GTE Pro, foran Porsche #91 med Gianmaria Bruni og Richard Lietz, mens Kevin Estre og Michael Christensen i Porsche #92 var 3. hurtigst. Marco Sørensen og Nicki Thiim i Aston Martin Racing #95 var 5. hurtigst.

Rebellion Racing #3 & AF Corse Ferrari #51
Photo: JJ Media

Nicklas Nielsen, Emmanuel Collard og Francois Perrodo var hurtigst i GTE Am med AF Corse Ferrari #83, foran Team Projekt 1 Porsche #56 med David Klokmann, Matteo Cairoli og Egidio Perfetti. Der var stadig ikke nogen David Heinemeier Hansson til stede i træningen, så kvalifikationen er absolut sidste udkald, såfremt han skal køre denne weekend. AF Corse Ferrari #54 med Thomas Flohr, Giancarlo Fisichella og Francesco Castellacci var 3. hurtigst blande GTE Am bilerne.

Toyota Gazoo Racing #8
Photo: JJ Media

11.50 engelsk tid – eller 12.50 dansk tid køres kvalifikationen til morgendagens løb.

Relaterede nyheder