Team LNT bytter rundt på kørerne i Japan

Der bliver byttet rundt på kørerne, når Team LNT skal deltage i FIA World Endurance Championship løbet på Fuji.

Luca Ghiotto bliver ny mand i #5, som han skal dele med Egor Orudzhev og Ben Hanley, mens #6 skal køres af Charlie Robertson, Mike Simpson og Guy Smith.

De to Ginetta G60-LT-P1 AER racere kommer igen til at undvære Chris Dyson, da han har et datosammenfald med den amerikanske Trans-Am serie, som han også deltager i. Det var faktisk også den serie som indirekte var skyld i at han ikke kunne deltage på Silverstone, på grund af en afkørsel i et af de løb.

Team LNT #6
Photo: JJ Media

Team LNT er i øjeblikket toer i teammesterskabet, og håber på at kunne holde fast i den placering.

Begge Ginetta racere gennemførte åbningsløbet i 2019/20 sæsonen på Silverstone, men havde også en masse besøg til pitten med tekniske problemer, punkteringer og skader efter påkørsler. Alle de ting, skal de have ryddet af vejen, såfremt de skal drømme om en podieplads i Japan.

6 timers løbet på Fuji International Speedway bliver kørt den 6. oktober 2019.

Relaterede nyheder