Flere tilmeldinger til Asian LMS

Tilmeldingerne til Asian Le Mans Series 2019/20 fortsætter med at blive offentliggjort.

Tidligere på sommeren offentliggjorde Nielsen Racing at Tony Wells og Colin Noble skulle køre i den ene af teams Norma M30 LMP3 racere, mens Rob Hodes og Garett Grist nu er blevet offentliggjort i den anden bil. Begge kørere kommer fra United Autosports, hvor de deler #23 i Michelin Le Mans Cup. Grist har allerede deltaget i Asian LMS, hvor han sluttede toer i mesterskabet i sidste sæson. Hodes og Grist får en 3. kører med på holdet, som bliver offentliggjort på et et senere tidspunkt.

ACE1 Villorba Corse er et helt nyt hold i den asiatiske serie, men de smagte lidt på European Le Mans Series tidligere på året, hvor de deltog ved løbet i Barcelona. Ligesom dengang bliver det Yuki Harata og Alessandro Bressan, som skal køre bilen. De får en 3. kører med på holdet, som endnu ikke er offentliggjort. Det italienske team deltager med en Ligier JS P3 bil i LMP3 klassen.

ACE1 Villorba Corse
Photo: JJ Media

Dertil kommer Inter Europol Competition, som stiller op med hele 3 biler. Tidligere på året offentliggjorde de Jakub Smiechowski i en Ligier JS P217, mens sædet ved siden af ham i #34 stadig er åbent. Nu sender det polske hold endnu en LMP2 racer til Asien, som Nathan Kumar og John Corbett skal køre. Den bil får startnummer #33. De forsvarende LMP3 mestre sender dog også Martin Hippe og Nigel Moore afsted i en Ligier JS P3. Duoen er aktuelt på andenpladsen i ELMS LMP3, med præcis det samme pointantal som Eurointernational #11 med Jens Petersen og Mikkel Jensen. De får startnummer #13, som holdet ynder at bruge.

Vi får også et amerikansk hold med i Asian LMS. Rick Ware Racing er ellers et NASCAR hold, men nu vil de forsøge sig i sportsvognsræs med Cody Shane Ware og John Graham. Det bliver en helt ny udfordring for holdet, men de stiller til start med en helt ny Ligier JS P2, som de skal deltage med i gentleman klassen i LMP2, som er for den ældre generation af biler.

Asian Le Mans Series 2019/20 starter den 24. november i Shanghai.

Relaterede nyheder