Sæsonens sidste kval kørt i Portugal

39 European Le Mans Series biler deltog i kvalifikationen til 4 timers løbet i Portimao, med det officielle navn Autodromo Internacional do Algarve.

Først skulle 8 GTE racere på banen, hvor Michelle Gatting havde fået æren af at kvalificere Kessel Racing Ferrari #83.

Det var dog Porsche show i de første minutter af kvalifikationen. Dempsey-Proton Racing Competition #77 var hurtigst foran søsterbilen med #88 – men det var også Porsche fabrikskørerne Matteo Cairoli og Thomas Preining i bilerne.

Alle hold, på nær Kessel Racing Ferrari #83 og Ebimotors Porsche #80 pittede efter deres førte flyvende omgang. #83 pittede omgangen efter, og fik dermed kun en flyvende omgang på nye dæk, mens #80 slet ikke pittede.

Kessel Racing Ferrari #60 forsøgte at stikke en klov i Porsche tandhjulene, ved at sætte den næsthurtigste tid, inden #88 fik forbedret igen.

Matteo Cairoli, Christian Ried og Riccardo Pera starter løbet på Pole Position for Dempsey-Proton Racing Porsche #77, foran Thomas Preining, Adrien de Leener og Steffen Görig i Proton Competition #88, med Kessel Racing Ferrari #60 kørerne Andrea Piccini, Sergio Pianezzola og David Perel som treer.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77
Photo: JJ Media

De nykårede mestre, Luzich Racing Ferrari #51 med Alessandro Pier Guidi, Fabien Lavergne og Nicklas Nielsen skal starte løbet fra firer, mens Kessel Racing Ferrari #83 med Michelle Gatting, Rahel Frey og Manuela Gostner starter 6’er.

Så fik LMP3 klassen 10 minutter til at kvalificere sig i.

M Racing #19 var den første bil til at sætte en hurtig omgang, foran Ultimate #17 og Realteam Racing #9. Mesterskabsførende Mikkel Jensen i Eurointernational #11 satte herefter hurtigste tid, inden #17 og #19 satte hurtigere tider.

Det endte med en Norma 1-2-3, med M Racing #19 kørt af Lucas Legeret og Laurent Millara på Pole, foran Realteam Racing #9 med Esteban Garcia og David Droux, og Ultimate #17 med Jean-Baptiste Lahaye, Mathieu Lahaye og Francois Heriau.

M Racing #19
Photo: JJ Media

Eurointernational #11 med Jens Petersen og Mikkel Jensen var den bedste Ligier bil i P4, mens den anden mesterskabskandidat, Inter Europol Competition #13 med Martin Hippe og Nigel Moore kvalificerede sig til 9. startposition – ligeledes i en Ligier

Christian Stubbe Olsen fik RLR MSport #15, som han deler med Martin Vedel Mortensen og Martin Rich, kørt ind på 11. startposition, ud af de 13 deltagende biler.

18 biler deltog i LMP2 klassen.

Deres 10 minutter var sæsonens sidste for sportsvognene i ELMS 2019.

DragonSpeed #21 var den første bil på banen, og var også den hurtigste bil efter alle havde kørt deres første flyvende omgang. Altså på nær G-Drive Racing #26, som blev holdene i pitten meget længe, inden Jean-Eric Vergne blev sendt på banen med 4 minutter tilbage.

BHK Motorsport #35 sluttede deres kvalifikation før tid, da Sergio Campana måtte parkere bilen i et afkørselsområde ude på banen. Heldigvis var det ikke nødvendigt med en afbrydelse af kvalifikationen, da den holdt parkeret udenfor fare.

Inter Europol Competition #34 og Algarve Pro Racing #31 stødte sammen ud på banen, da Mathias Beche i #34 kom for fuld fart, og Henning Enqvist i 31’eren tøffede rundt, og ventede på at starte hans sidste flyvende omgang, men fuldstændig overså schweizeren.

Alexandre Cougnaud i Graff #39 lavede en kørefejl i det allersidste sving, og spandt rundt med høj hastighed. Heldigvis ramte han ikke noget, men han endte med 4 flatspottede dæk.

United Autosports #22
Photo: JJ Media

United Autosports #22 med Filipe Albuquerque og Phil Hanson tog Pole Position, med 0,068 sekund ned til DragonSpeed #21 med Henrik Hedman, Ben Hanley og James Allen, mens Panis Barthez Competition #23 med Will Stevens, Julien Canal og Rene Binder fik P3.

Mesterskabsførende G-Drive Racing #26 med Job van Uitert, Roman Rusinov og Jean-Eric Vergne kvalificerede som P8, mens High Class Racing #20 med Anders Fjordbach og Dennis Andersen fik bilen kørt ind på 13. startposition.

4 timers løbet køres i morgen, med start klokken 13.30 dansk tid, og kan ses her.

Relaterede nyheder