Tilmeldinger vælter ind til Asian LMS

Tilmeldingerne til Asian Le Mans Series bliver ved med at vælte ind.

ARC Bratislava har tilmeldt sig igen i LMP2 Am Mesterskabet, som holdet vandt i sidste sæson. 2 ud af de 3 kørere bliver de samme. Teamejer Miro Konopka får igen Kang Ling med i bilen, mens de har fået Andreas Laskaratos med i bilen. Den græske kører skal for første gang stifte bekendtskab med en Ligier JS P2 racer, efter at have kørt i en LMP3 racer i European Le Mans Series tidligere på året.

ARC Bratislava får konkurrence fra RLR MSport, der stiller op med en ORECA 05. John Farano bliver igen omdrejningspunktet for holdet, ligesom det var i LMP3 i ELMS 2018 og LMP2 i 2019, inklusiv deltagelse i Le Mans. Farano får Arjun Maini med i bilen, som han kender fra i år i LMP2, mens newzealænderen Andy Higgins bliver ny mand på holdet, samt i en LMP2 bil.

D’Station Racing
Photo: D’Station Racing

På GT siden kommer Astro Veloce Motorsports med hele 2 BMW M6 GT3 racere. Det kinesiske hold stiller op med Jens Klingmann, Massimiliano (Max) Wiser og Aven Qi i den ene bil, mens Dennis Zhang og Michael Lu skal køre i den anden. Så selvom holdet kun har en enkelt sæson på bagen med BMW racere, får de også lidt hjælp fra BMW.

D’Station Racing er et nyt hold i den asiatiske serie. Teamet har valgt en Aston Martin Vantage GT3 som skal køres af teamejer Satoshi Hoshino, Tomonobu Fujii samt Ross Gunn. Hoshino kender vi fra nogle starter i FIA WEC, hvor han har kørt for Proton Competition Porsche holdet, med nogle lidt uheldige udfald. Men lad os håbe at han har lidt mere styr over en GT3 racer end en GTE.

I LMP3 får igen Viper Niza Racing at se. De stiller op med en Ligier JS P3, som i de tidligere sæsoner, og får igen teamejer Douglas Khoo samt Dominic Ang bag rattet. De malaysiske makkerpar kørte også sammen i Asian LMS i 2017/18 sæson, samt i Road to Le Mans løbet i juni måned 2019, som opvarmningsløb til 24 timers løbet på samme bane.

Der er to en halv uge til sæsonstarten i Asian Le Mans Series, så forvent flere annonceringer i de kommende dage.

Relaterede nyheder