Få ændringer hos Mazda i 2020

Der sker kun små ændringer hos Mazda Team Joest i 2020 sæsonen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

I RT24-P #55 skal Jonathan Bomarito og Harry Tincknell stadig dele bilen gennem hele sæsonen, mens Oliver Jarvis og Tristan Nunez skal dele #77.

Til de 4 længere løb Olivier Pla hjælpe i #77. Pla var 3. kører på 55’eren i 2019 sæsonen, og var med til at sikre bilens første sejr ved 6 timers løbet på Watkins Glen. Pla erstatter Timo Bernhard, der er stoppet som professionel racerkører.

Mazda Team Joest #55
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Da Pla skifter over til den anden bil, har holdet fået plads til Ryan Hunter-Reay i #55, ved de længere løb. Hunter-Reay har vundet både Indycar mesterskabet samt Indy 500, plus Petit Le Mans og 12 timers løbet på Sebring. Han delte allerede bilen med Bomarito i Mid-Ohio 2019, da Tincknell kørte løb samme weekend i FIA WEC.

Mens #55 beholder Soul Red Crystal farverne, kommer #77 til at køre i en helt hvid lakering, med sorte og røde markeringer. På den måde bliver det nemmere at kende forskel på de to biler, hvor kun en sort eller krom bagfinne og solskygge udgjorde forskellen i 2019 sæsonen. Bortset fra startnumrene, selvfølgelig.

Mazda Team Joest #77
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Bag linjerne sker der dog også lidt smårokeringer. Teamet hedder stadig Mazda Team Joest, men Joest delen bliver mindre og mindre. Bilen er bygget af Multimatic, og flere og flere ansigter fra netop det canadiske firma, tager over på flere og flere poster, hvad angår den daglige drift af bilerne. Derfor har der også gået rygter om at Team Joest delen i teamnavnet måske ville være væk i 2020, men det er altså ikke tilfældet – i hvert fald ikke ved sæsonstart.

Dave Wilcock fortsætter som race engineer på #55, mens Leena Gade stadig skal ligge strategien for 77’eren.

I disse dage tester holdet på Daytona International Speedway, i forbindelse med den obligatoriske ROAR Before The 24, som er sæsonens første officielle test, forud for 24 timers løbet, som køres om 3 uger, på samme bane.

Relaterede nyheder