Le Mans 2020 skubbes til september

24 timers løbet på Le Mans banen for sportsvogne bliver skubbet til september 2020.

Ændringen kommer som følge af COVID-19 virussen, som har stukket en kæp i hjulet på alle planlagte motorsports aktiviteter i foråret.

Løbet skal køres den 19.-20. september, hvilket så kommer til at gribe ind i Silverstone løbet, i starten af 2020/21 sæsonen af FIA WEC.

Arrangørerne oplyser dog ikke nogen præcise informationer omkring ændringerne på European Le Mans Series 2020 kalenderen, samt den resterende del af 2019/20 FIA WEC sæsonen plus starten på 2020/21 sæsonen.

Kessel Racing Ferrari #83 & Algarve Pro Racing #25
Photo: JJ Media

Det får også en indflydelse på IMSA WeatherTech SportsCar Championship sæsonen, da flere af GTLM holdene er udtaget til GTE Pro kategorien. Men de har deres egne datoproblemer i forvejen, med alt aflyst indtil starten af maj, hvilket gør at løbet på Mid-Ohio SportsCar Course heller ikke kommer til at finde sted.

Så nu sidder alle fans, kørere og hold og venter på de næste opdateringer på kalenderne, i de kommende dage, uger og måneder.

Relaterede nyheder