WTR præsenterer 3. kører

Konica Minolta Wayne Taylor Racing har bekræftet deres kørere til sæsonens to sidste Michelin Endurance Cup i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Renger van der Zande og Ryan Briscoe får Scott Dixon med i Cadillac DPi raceren til Petit Le Mans 10 timers løbet på Road Atlanta i oktober, samt Sebring 12 timers løbet i november.

Trioen plus Kamui Kobayashi vandt Daytona 24 timers løbet tilbage i januar måned, som er det hidtil eneste løb, som er blevet kørt i IMSA. Det var Dixon’s tredje sejr på Daytona. Ydermere startede Dixon NTT IndyCar Series sæsonen, som er hans normale fuldtidsjob, med en sejr i sidste weekend på Texas Motor Speedway ovalen.

Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10
Photo Courtesy of IMSA / Barry Cantrell

Der skal også køres en afdeling mere af Michelin Endurance Cup, som tæller de løb, som er længere end 2 timer og 40 minutter i IMSA serien, men det er på Watkins Glen, og varer “kun” 6 timer. Det løb plejer Wayne Taylor Racing at klare med to kørere, så derfor har de ikke behov for hjælp den weekend. Dixon havde i forvejen ikke mulighed for at hjælpe den weekend, da der køres et Indycar løb samme weekend.

Næste afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship er programsat til den 4. juli i Daytona.

Relaterede nyheder