Paul Miller Racing springer juli over

Paul Miller Racing kommer ikke til start i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, når sæsonen genoptages i juli måned.

Det mesterskabsvindende GTD hold fra 2018 sæsonen har valgt at springe Daytona og Sebring løbene i juli måned over, grundet COVID-19 situationen, hvor Paul Miller Auto Group er hårdt ramt, og har sendt en masse medarbejdere hjem. Derfor mener de ikke at de kan forsvare at køre racerløb, mens deres ansatte udenfor motorsports afdelingen må sidde derhjemme.

Beslutningen har med sikkerhed været svær, da holdet vandt 24 timers løbet på Daytona i januar måned, og dermed er mesterskabsførende med Bryan Sellers og Madison Snow, som også var kørersammensætningen, som vandt 2018 mesterskabet.

Paul Miller Racing #48
Photo Courtesy of IMSA / Barry Cantrell

Pointsystemet i IMSA betyder at de kan vinke farvel til enhver mesterskabschance i det generelle 2020 mesterskab. Her får man nemlig point, såfremt man blot starter løbet. Så selvom de skulle ske at køre topresultater hjem resten af sæsonen, kan to gange 0-point ikke hentes igen. Til gengæld har de stadig muligheder i Michelin Endurance Cup, som de ligeledes fører. Næste afdeling tællende til MEC er Watkins Glen i starten af oktober.

Holdet oplyser dog at de ikke er sikkert, at det blot er juli løbene som de ikke kører. Det hele kommer an på hvordan situationen udvikler sig, og hvornår at bilforretningerne kører normalt igen.

Paul Miller Racing er det første hold som offentligt melder ud, at de ikke at finde på startgridden når IMSA WeatherTech SportsCar Championship genoptager 2020 sæsonen den 4. juli på Daytona International Speedway med et 2 timer og 40 minutters løb for DPi, GTLM og GTD kategorierne.

Relaterede nyheder