Formel E slutter af i Berlin

ABB FIA Formula E  Championship lukker 2019/20 sæsonen af i Berlin.

Den igangværende sæson blev sat på pause i marts måned, da COVID-19 situationen bredte sig til hele verden.

Da Formel E typisk køres i bymidten, kræver det et kæmpe logistisk arbejde. Men netop banen i Berlin køres i den tidligere Tempelhof Lufthavn, som allerede er et afgrænset område med ingen, eller kun begrænset offentlig adgang. Det betyder at banebyggeriet stille og roligt kan ske uden gener for lokalbefolkningen – og over flere dage end ellers normalt.

Det betyder at der ikke skal afholdes 1, heller ikke 2, ej 3, men hele 6 løb i Berlin fra den 5. august til 13. august. For at det ikke skal blive alt for kedeligt, bliver der brugt 3 forskellige layouts. 5.-6 august bruges det første, 8.-9. det næste og 12.-13. den sidste version. Det er muligt da banen blot er en kæmpe betonplads uden former for veje eller kantsten, så betonklodserne kan blive placeret på alle tænkelige måder.

Berlin ePrix, Tempelhof Airport, Berlin, Germany.
Photo: LAT/Formula E

Der bliver ikke adgang for tilskuere, for at mindske smitterisikoen.

Dermed kommer sæsonen op på 11 løb, hvoraf de 5 allerede er kørt.

Aktuelt er DS Techeetah kører Antonio Felix da Costa i front af kørernes mesterskab, foran Panasonic Jaguar Racing kører Mitch Evans og BMW i Andretti Motorsport duoen Alexander Sims og Maximilian Günther.

DS Techeetah fører også Teamemesterskabet, foran BMW i Andretti Motorsport og Panasonic Jaguar Racing.

Relaterede nyheder