Audi dag på Nordschleife

158 biler var på startlisten til 40. RCM DMV Grenzlandrennen, der samtidig var den 6. afdeling af dette års VLN mesterskab.

Manthey Racing Porsche #911 startede løbet fra Pole Position, foran Phoenix Racing Audi #15, der var endt i en Manthey Racing sandwich med nummer 12 som P3. Octane 126 AG Ferrari #14 havde kørt sig til 4. startposition foran bedste Mercedes-AMG på 5. pladsen, i form af Haribo Racing Team Mercedes-AMG #8.

Løbet blev startet i under grå skyer, som man så ofte ser i bjergene omkring Nürburgring.

I første sving spandt Walkenhorst Motorsport BMW #100, efter han fik lidt hjælp fra en konkurrent. Kun 2 sving senere måtte Haribo Racing Team Mercedes-AMG #8 trække ind til siden, da den ikke længere havde noget trækkraft, og måtte herefter udgå, blot få sekunder inde i det 4 timer lange løb.

Manthey Racing Porsche #911
Photo: Jan Brucke/VLN

Oppe foran forløb starten mere roligt, og Nicolaj Møller Madsens holdkammerat i Phoenix Racing Audi #15, Frank Stippler, beholdt andenpladsen. Mikkel Jensen i Team Securtal Sorg Rennsport BMW #693 startede også fra 2. pladsen i SP8T klassen i en BMW M235.

Renault R.S. 01 #55 fik en punktering på første omgang, og tabte derved kontakten med den førende gruppe.

Efter første omgang var Phoenix Racing Audi #15 gået i den generelle føring af løbet.

Ved starten på 3. omgang tabte Octane 126 AG Ferrari #14 to placeringer – først en plads til Montaplast by Land Motorsport #28 og sidenhen Manthey Racing Porsche #12.

På nogenlunde samme tid begyndte regnen at falde over visse dele af banen, hvilket gav endnu flere udfordringer for kørerne.

Efter 50 minutter af løbet var der pludselig kamp omkring førstepladsen igen, hvor positionerne skiftede mellem #911 og #15, inden at de skiftede tilbage igen på samme omgang på Döttinger Höhe. Kampen fortsatte og #911 kom tilbage i front.

En time inde i løbet var det tid til det første pitstop for de førende. I en kamp mellem mekanikerne, var det #911 som var lidt hurtigere end #15, mens Falken Motorsports Porsche #4 også beholdt deres 3. plads i løbet.

Vejrforholdene blev stille og roligt mere og mere våde rundt om en den godt 20 kilometer lange bane, så kørerne på ingen måde kunne slappe af, da banen kunne nå at ændre sig meget på de mellem 8 og 11 minutter, som hver omgang tog på banen. Omgangstiderne faldt naturligvis dramatisk, kombineret med de lokale gulflagszoner, som der altid er mange af, rundt på banen. Der er aldrig Safety Car på banen, men alle oprydninger efter uheld håndteres af lokale gule flag, med hastighedsbegrænsninger.

Efter 100 minutters kørsel, tog Phoenix Racing Audi #15 føringen med Nikolaj Møller Madsen bag rattet, da han overhalede Manthey Racing Porsche #911 med Romain Dumas bag rattet.

Phoenix Racing Audi #15
Photo: Jan Brucke/VLN

Da vi ramte halvvejspunktet i løbet, var det Phoenix Racing Audi #15 foran Manthey Racing Porsche #911 foran Montaplast by Land Motorsport Audi #28, efterfulgt af Falken Motorsports Porsche #4 og Black Falcon Mercedes-AMG #7. Vi skulle helt ned på 8. pladsen for at finde den første Walkenhorst Motorsport BMW #100.

BMW havde deres opdaterede BMW M6 GT3 med i løbet, men kørte kun med som en test i SPX klassen, og sluttede langt tilbage i feltet, da de lavede mange justeringer i pitten under løbet.

Mercedes-AMG gjorde det samme med Black Falcon og Uwe Alzen Automotive holdene og den nye Mercedes-AMG GT4, der fik debut sidste gang, som blev kørt VLN. Black Falcon #52 fik dog kun kørt 2 officielle omgange i løbet, mens Uwe Alzen Automotive #54 kun fik kørt 3 timer af løbet, inden at de måtte udgå. Så Mercedes har stadig meget at se til, inden at bilen er helt klar til den officielle GT4 debut næste år.

To timer og 10 minutter inde i løbet var det tid til pitstop for de 3 førende biler. Der skete ikke noget positionsskifte mellem de tre biler, men kun nogle små sekunder her og der.

Med halvanden tilbage af løbet, gik Montaplast by Land Motorsport Audi #28 i føring af løbet, mens Manthey Racing Porsche #911 også lå helt oppe i nakken af Phoenix Racing Audi #15.

Montaplast by Land Motorsport Audi #28
Photo: Jan Brucke/VLN

Kort tid efter kom #911 forbi #15 mens Falken Motorsports Porsche #4 også kom forbi Audi’en. #911, #4 og #15 lå et stykke tid som perler på en snor, indtil de to Porsche biler begyndte at angribe hinanden. Det mistede #911 to placeringer på, men lå stadig lige bag de to andre biler, da bilerne igen kørte ud på Nordschleife delen af den lange omgang.

Manthey Racing Porsche #911 var den første af de førende som kørte i pit, mens de tre andre konkurrenter fortsatte ude på banen endnu en omgang. Faktisk kørte de 3 konkurrenter hele to omgange mere, og pittede med ca 40 minutter tilbage af løbet.

Falken Motorsports #4 kom forbi #15 under dette pitstop, og gik straks på jagt efter den førende #28. #911 havde tabt rigtig meget tid og var næsten halvandet minut bag den førende gruppe. Så deres gamble med et tidligt pitstop gav slet ikke pote, og kom til at koste dem dyrt i stedet.

Med en halv time tilbage af løbet førte #28 foran ##4 og #28. #911 var uheldig at blive fanget i en gulflagszone sammen med 2o andre biler, da en bil var under bugsering ned af Döttinger Höhe, og de allesammen måtte bliver bagved. Det kostede Romain Dumas rigtig meget tid, men podiepladserne var i forvejen kørt for langt væk i horisonten.

Med 20 minutter tilbage af løbet, var det lykkedes Phoenix Racing Audi #15 at komme forbi Falken Motorsports Porsche #4, hvorefter #15 fik opbygget et pænt hul forfølgeren.

Med 5 minutter tilbage af løbet havde Renault R.S. 01 #55 et hurtigt spin på Grand Prix delen af omgangen, og røg derved ned på en generel 10. plads i løbet, lige bag Frikadelli Racing Team Porsche #31, og sluttede løbet i alt 6 minutter og 42 sekunder efter vinderne.

Da de 4 timer var gået, var det med Montaplast by Land Motorsport Audi R8 LMS #28, kørt af Connor De Phillippi og Robin Frijns, der vandt løbet foran Phoenix Racing Audi #15 med Frank Stippler og Nikolaj Møller Madsen, med Falken Motorsports Porsche 911 GT3 R #4 på 3. pladsen, kørt af Martin Ragginger og Klaus Bachler.

Manthey Racing Porsche #911 sluttede 4’er, mens Mücke Motorsport #26 i den lyserøde Mercedes-AMG GT3 sluttede lige foran mærkekollegaerne Black Falcon #7. På 7. pladsen kom bedste BMW M6 GT3 med Walkenhorst Motorsport #100.

Mikkel Jensen sluttede sammen med Dennis Marschall og Beitske Visser i Team Securtal Sorg Rennsport #693 nummer 2 i SP8T klassen, med deres BMW M235i Racing Cup bil.

Det næste løb i VLN serien skal køres lørdag den 23. september.

Relaterede nyheder