Rebellion Racing viser farverne

Rebellion Racing har i forbindelse med Geneve Motorshow vist farverne på deres nye R13 LMP1 racer.

Rebellion R13
Graphics: Rebellion Racing

Farvevalget leder straks tankerne hen på Audi Sport, men kaster man et blik på bilen, kan man se at den har visse ligheder med ORECA 07. Det er heller ikke så sært, da det er ORECA der har designet bilen og skal bringe den på banen.

Det sydfranske firma skal dog snart til at rubbe neglene lidt, da der kun er en måned til Prologen skal køres på Paul Ricard, mens sæsonen starter en måned senere på Spa Francorchamps – og indtil videre er der ikke noget færdiggjort chassis.

Bilen skal drives af en Gibson motor, mens Michelin bliver dækleverandøren.

Relaterede nyheder