Grønt lys til Sæson 5 i Valencia

ABB FIA Formula E Championship præ-testen i Valencia, Spanien, markerede den officielle start på den femte sæson i den 100% elektriske serie.

Generation 2 bilerne (også bare kaldet Gen2) bringer ikke kun et nyt look til serien. Med mulighed for at lade dobbelt så meget strøm på som Gen1 bilen, er det ikke længere nødvendigt med bilskifte. Uden stoppet midvejs i løbet, og kun en bil per kører, forventes der mere ræs på banen.

Dertil kommer, at to power modes er blevet introduceret, som kørerne skal bruge under løbet. 225kW er tilgængelig for kørerne, når de har passeret igennem en enkelt speciel aktiverings zone, mens 200kW er standard kraften på bilerne gennem løbet. De to power modes bliver indikeret på bilerne HALO med LED lys. Fanboost eksisterer stadig.

I stedet for at køre et fastsat antal omgange, så kører Formel E efter uret i sæson 5. Som et resultat her af, kommer målflaget ud efter 45 minutter plus en omgang. Det gør det nemmere at monitorere og sammenligne kørere, når den nye høje power mode skal i brug, hvilket bliver muligt indenfor et klart defineret minutantal under løbet.

Med HWA RACELAB – samt Nissan e.dams, som er erstattet mesterskabsvindende Renault e.dams, udover BMWs partnerskab med det amerikanske Andretti hold bliver udvidet til et fuldt fabrikshold, så kommer der nogle nye hold på banen.

8 nye ansigter vender enten tilbage eller debuterer på gridden, såsom Stoffel Vandoorne (HWA RACELAB), Gary Paffett (HWA RACELAB), Pascal Wehrlein (Mahindra Racing), Alex Sims (BMW i Andretti Motorsport), Alex Albon (Nissan e.dams) og Felipe Massa (Venturi).

Stoffel Vandoorne, Robin Frijns, Felipe Massa, Pascal Wehrlein
Photo: ABB FIA Formula E

“For det første, er det en ny udfordring. Formel E er et fuldstændig anderledes mesterskab med andre biler, andre baner og en anderledes tilgang. Efter en lang karriere i Formel 1, er dette en ny udfordring. Det er spændende at teste nye ting, og jeg er meget motiveret. Bilen er fuldstændig anderledes: lav downforce, gadedæk samt batterier i stedet for motorer. Så der er masser at lære”, sagde Massa.

Og fortsatte: “Sammenlignet med andre mesterskaber, er dette klart det med den største vækst, og det er fedt at være en del af det. Kørernes niveau er også højt, og jeg håber at vi kan være med helt fremme og have det sjovt.”

Wehrlein, der kun lige er blevet bekræftet af Mahindra, opsummerede: “Formel E er noget helt anderledes, i forhold til det jeg har kørt hidtil. Jeg er stadig ved at vende mig til at procedurerne omkring strøm besparelse, samt finde ud af hvordan bilen reagerer på ændringer i opsætningen og så videre. Jeg har meget at lære.”

For tyskeren, er det primære at vende sig til alt det nye. “Når du har fået samlet noget erfaring, bliver du meget bedre, og ved hvordan at du kan forbedre dig. I øjeblikket er alt nyt.”

Bilerne, som har en tophastighed på optil 280 km/t, fortsætter med at teste på onsdag og fredag i Valencia.

 

Original artikel oversat af Jens Jensen.

Relaterede nyheder