MSR med to biler igen i 2019

Meyer Shank Racing stiller op med to biler i IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2019.

Det er efterhånden et par måneder siden de offentliggjorde, at Jackie Heinricher, Katherine Legge, Ana Beatriz og Simona De Silvestro skal dele #57 til 24 timers løbet på Daytona, mens Heinricher og Legge kører hele sæsonen sammen.

I dag har de offentliggjort at Trent Hindman og Mario Farnbacher skal dele #86 gennem hele sæsonen, mens de får hjælp af Justin Marks ved de fire Michelin Endurance Cup løb. AJ Almendinger bliver den fjerde mand i bilen ved Daytona løbet.

Meyer Shank Racing Acura #86 & #93
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Hindman og Farnbacher kender holdet så udmærket, da de hjælp til ved de lange løb i 2018 sæsonen. Nu er de blevet opgraderet til hele sæsonen, mens Marks er rykket et trin ned af stigen. Lawson Aschenbach er helt ude af holdet i 2019.

De to Acura NSX GT3 Evo racere kan være med helt fremme i feltet, som Legge beviste gennem 2018 sæsonen, hvor hun var snublende tæt på at vinde GTD Mesterskabet, men endte med at slutte 2’er.

Holdet skal for første gang prøve de nye kombinationer af ved ROAR Before the 24 test den 4.-6. januar, inden Rolex 24 at Daytona køres den 26.-27. januar.

Relaterede nyheder