Ny motor til Bykolles

Det er en uge siden, at Bykolles Racing Team meldte fra til 1000 Miles løbet på Sebring i marts, på grund af uenigheder med motorleverandøren NISMO.

Det problem er der nu kommet en løsning på – i hvert i sæsonens to sidste FIA World Endurance Championship løb ved 6 timers løbet på Spa Francorchamps samt 24 timers løbet på Le Mans.

Holdet har annonceret at Gibson Technology skal levere motorer til holdet ved disse to løbsweekender. Sebring løbet bliver stadig uden den grå og gule racer.

Motoren bliver samme specifikation som DragonSpeed bruger i deres BR Engineering BR01 LMP1 racer. Det er en 4,5 liters V8 motor, med GL458 betegnelsen.

Bykolles Racing Team #4
Photo: JJ Media

Holdet får den første motor leveret i april, så de har mulighed for at få den testet inden Spa løbet i maj.

Det er 3. motorleverandør på 3 år for holdet. De kørte med AER motorer gennem flere sæsoner, men fik så NISMO motoren i bilen ved starten på 2017 sæsonen.

Der er mange muligheder for hvordan at ild kan komme ud af bagenden på bilen – nogle gange er det motoren selv, men det kan også være andre olie- eller benzinslanger, eller sågar gearkasse relateret. Men faktum er at det bestemt ikke hører til sjældenhederne, at løbet er blevet sluttet før tid, med røg og/eller flammer ud af bagenden på Enso CLM P1/01 raceren.

6 timers løbet på Spa Francorchamps køres fra den 2. til 4. maj 2019.

Relaterede nyheder