Barbosa: “Jeg ville elske at komme tilbage til Europa og køre ræs”

Joao Barbosa er et velkendt navn i sportsvogns verdenen, og Racing24-7.net mødte ham på Sebring, til en lille snak omkring fortiden, nutiden og fremtiden.

The portugisiske kører blev kendt af mange, da han kørte for Martin Short i Le Mans Series og 24 timers løbet på Le Mans. Parret kørte 5 sæsoner sammen, med forskellige holdkammerater, med 2007 udgaven af 24 timers løbet som det bedste resultat. De opnåede en generel 4. plads, som det bedste privathold bag fabriksbilerne fra Audi og Peugeot.

Derefter valgte han at fokusere mere på den amerikanske del af racerløb, hvor han deltog i Grand-Am med Brumos Racing, og sidenhen med Action Express Racing, som er hans nuværende hold. Han kørte med Christian Fittipaldi i 7 år, inden Christian valgte at stoppe som fuldtids kører i slutningen af 2018. Nu er han holdkammerat med Filipe Albuquerque i Mustang Sampling Cadillac #5 gennem hele sæsonen, mens Christian var 3. kører ved 24 timers løbet på Daytona, og Brendon Hartley var ved 12 timers løb på Sebring.

Joao Barbosa
Photo: JJ Media

Han kørte dog også løb i American Le Mans Series for hold som Level 5, så han havde så travlt i Amerika, at der ikke var plads til nogen europæiske serier, udover et par enkelte starter i 24 timers løbet på Le Mans.

Men har han helt lukket for det europæiske kapitel i hans karriere?

“Nej nej, overhovedet ikke! Men min prioritet gennem de seneste tre år har været at køre her, og at være konstant, og fokusere fuldstændig på at køre løb i USA. Jeg har været hos holdet i lang tid, og føler mig godt tilrette her, men jeg ville elske at komme tilbage til Europa og køre ræs. Derfor har jeg heller ikke lukket nogle døre. Men jeg må tilstå at jeg har brugt mere energi i at køre løb her, i forhold til at lede efter andre muligheder i Europa. Jeg gjorde det i mange år, men hvis den rigtige mulighed dukker op, så vil jeg bestemt ikke sige nej!”

Det kan være svært at deltage i både IMSA WeatherTech SportsCar Championship og European Le Mans Series, da der både i 2018 og 2019 har været datosammenfald mellem Long Beach og Paul Ricard.

“Ja, der er et par sammenfald. Det vil være svært at køre en fuld sæson i Europa. Men hvis der sker noget, eller der er en mulighed der, eller hvis en kører går glip på grund af kalendersammenfald eller lign, vil jeg helt sikkert tænke over det. Jeg savner at køre Le Mans, bestemt! Det er et godt løb. Jeg kørte 5 løb med Martin (i Rollcentre Racing, red.) og to år med Krohn Racing i Ligier LMP2 ikke så længe siden. Jeg ville helt sikkert elske at komme tilbage til Le Mans. Det er fedt løb, et af de bedste i verden – altså, hvem ville ikke gerne komme tilbage til Le Mans igen?”

Mustang Sampling Cadillac #5
Photo: JJ Media

Uanset om man synes godt om det eller hader det – IMSA mesterskaberne har en pointregel som betyder, at så længe at man får det grønne flag ved starten af løbet, så får du point i løbet, uanset om du gennemfører eller ej, hvilket er stik modsat af FIA World Endurance Championship reglerne, hvor du skal krydse målstregen, ved slutningen af løbet – ellers får du nul point, selvom du har ført hele løbet. Så selvom holdet havde et skidt løb ved Daytona 24 timer, så har de stadig samlet en god slat point.

“Helt sikkert. Vi er bestemt ikke ude af kampen. Vi var stadig kørende, stadig på banen, og forsøgte at få så mange point som vi kunne, og det var præcis det vi gjorde, da vi fik lidt ekstra point med nogle andre hold, som udgik. Det kan godt være vigtig senere på sæsonen, det ved vi ikke, men vi ser frem til resten af året.

Mustang Sampling Cadillac #5 er i øjeblikket 4’er i det generelle mesterskab, og 3’er i Michelin Endurance Cup, som består af de længere end standard løb i IMSA WeatherTech SportsCar Championship. Det er på baggrund af en 3. plads ved 12 timers løbet på Sebring, som blev kørt for 4 uger siden.

Joao Barbosa er tilbage i bilen igen denne weekend, når Bubba Burger Sports Car Grand Prix at Long Beach skal køres med 100 minutters ræs med kun DPi og GTLM biler, da en kombination af pladsmangel i paddock området, den smalle og svære bane, der ikke rigtig egner sig til gentleman kørerne i serien.

Relaterede nyheder