RLR MSport klar med Le Mans reserve

RLR MSport har fået deres kørere på plads til 24 timers løbet på Le Mans.

Vinderne af European Le Mans Series LMP3 Mesterskabet i 2018, er i 2019 skiftet op i LMP2 klassen, så de kan deltage i det prestigefulge løb.

Deres ELMS hold består af John Farano og Arjun Maini samt Bruno Senna. Senna skal dog køre for Rebellion Racing #1 i 24 timers løbet, så derfor stod det klar fra starten af, at de skulle bruge en anden 3. kører til netop det løb.

Holdet har i dag offentliggjort, at de har lavet aftale med Norman Nato.

RLR MSport #43
Photo: JJ Media

Franske Nato er blevet lidt af en super vikar, da han hjælper G-Drive Racing i ELMS løbene på Paul Ricard samt Monza, plus FIA WEC løbet på Spa Francorchamps for TDS Racing. Alle disse biler er ORECA 07 chassis’er ligesom RLR MSport’s.

RLR MSport #43 mangler også en tredje kører til ELMS løbet på Silverstone, men holdet har ikke offentliggjort om Norman Nato også skal deltage i dette løb.

2019 udgaven af 24 timers løbet på Le Mans køres den 15.-16. juni.

Relaterede nyheder