Nakajima: “På en måde, har vi mindre pres”

Kazuki Nakajima kommer til Le Mans 2019 ugen med en god blanding af spænding, men også ro i forhold til sidste år, efter Toyota Gazoo Racing endelig fik kørt en sejr i hus med hans bil nummer 8.

Racing24-7.net fik en snak med ham omkring dette års løb.

Føler du mere eller mindre pres i år, i forhold til sidste år, nu hvor du har Le Mans sejren – men har et Verdensmesterskab at vinde?

“På en måde, med mig som en del af hele holdet, så har vi mindre pres. Men det er altid det samme – vi SKAL vinde dette løb, og vi vil vinde dette løb, ligesom sidste år. Men efter at have oplevet, faktisk at vinde løbet, så er det anderledes. Så på en måde er der mindre pres – men på samme tid, synes jeg, at man aldrig skal glemme at respektere løbet – du kan aldrig slappe af, og du skal slet ikke slappe for meget af. Det er en blandet følelse.”

Foretrækker du en våd eller tør bane?

“Selvfølgelig en tør bane! Jeg tror ikke at der er nogen der gerne vil køre på en våd bane. Det er rigtig svært, dårlig sigtbarhed, og banen bliver svær at køre. Jeg tror ikke at der er nogen der kan lide at køre i regn på Le Mans. Måske får vi en våd træning her til eftermiddag, hvilket er godt for erfaring, med til løbet får vi forhåbentlig et tørt løb.”

Men personligt generer regn dig vel ikke, med din baggrund i japansk ræs…?

“Hmm ja, det er ok at køre i – vi kan køre på våd bane. Problemet er at der er meget større chance for at have uventede uheld. Som jeg sagde, så er sigtbarheden et problem, så der er mere stress for alle. Hvis det regner konstant, er det ikke så galt. Men hvis du pludselig får en byge mens du er på tørvejrsdæk – ja, det vil jeg helst ikke tænke på.”

Kazuki Nakajima
Photo: JJ Media

Netop sådan en situation oplevede vi med en tilfældig byge i 2014, kun halvanden time inde i løbet, hvilket gjorde at Audi Sport Team Joest #3 og AF Corse Ferrari #81 havde nogle spektakulære uheld på Mulsanne langsiden, som begge biler udgik af.

“Ja, jeg var ikke i bilen, så jeg var glad for ikke at være i bilen! Men dengang, at stå og kigge på det udefra, var virkelig nervepirrende og stresfuldt.”

Hvordan forudser du kvalifikationen – tiden bliver nok ikke ligeså lav som for to år siden (hvor holdkammerat Kamui Kobayashi satte en ny rekord på hans kvalifikationsomgang), fordi at banen bliver glattere på grund af al regnen?

“Det er altid svært – det er altid et lotteri, med om du har en fri omgang eller ej. Jeg tror at der er mindre chance for at have en fri omgang, end at have en omgang med traffik. Det er altid svært, men vi går ikke rigtig efter en rekord omgang. Vi skal bare være i top 2. Jeg ved ikke, måske, de andre ikke-hybrid biler har haft nogle rigtig hurtige sektortider under testen, og jeg er sikker på at de har mere i rygsækken. Så det kan være. Men hvis de er ligeså hurtige som os, er det ikke rigtig nogen overraskelse for os. Vi skal bare være sikre på at være på de rigtige positioner – P1 og P2 – men kvalifikationen er ikke den vigtigste del af løbet.”

Første træning køres i dag onsdag klokken 16.00 til 20.00.

Relaterede nyheder