Udramatisk Warm Up varsler godt løb

Det blev en udramatisk Warm Up til 24 timers løbet på Le Mans.

Det mest dramatiske var Bykolles Racing Team #4 som havde en tur gennem gruset ved Dunlop broen, og Car Guy Racing som missede den første chikane på Mulsanne langsiden. Vi har ellers nogle gange set biler have store problemer, eller lave problemer for sig selv med et uheld, men heldigvis ikke i år.

Toyota Gazoo Racing #7 med Mike Conway, Kamui Kobayashi og Jose Maria Lopez i #8 var de to hurtigste i LMP1 klassen, et par sekunder foran forfølgerne Rebellion Racing #3 og SMP Racing #17.

DragonSpeed #10
Photo: JJ Media

G-Drive Racing #26 med Jean-Eric Vergne, Roman Rusinov og Job van Uitert var hurtigst i LMP2, foran holdkammeraterne TDS Racing #28 (TDS driver G-Drive programmet), med Signatech Alpine Matmut #36 som tredjehurtigste bil.

RLR MSport #43 var kun ude at køre en enkelt omgang, mens IDEC Sport #48 kørte i alt 7 omgange, dog uden at krydse målstregen for at sætte en tid.

Jackie Chan DC Racing #37 med Jordan King, Ricky Taylor og David Heinemeier Hansson var 9’er, lige foran High Class Racing #20 med Mathias Beche, Dennis Andersen og Anders Fjordbach.

G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

I GTE Pro var Porsche #92 med Michael Christensen, Kevin Estre og Laurens Vanthoor den hurtigste bil, foran Ford Chip Ganassi Team UK #67 og AF Corse Ferrari #71.

Pole bilen Aston Martin Racing #95 med Darren Turner, Nicki Thiim og Marko Sørensen var 6. hurtigst, mens Corvette Racing #63 med Mike Rockenfeller, Antonio Garcia og Jan Magnussen var 15. hurtigst af de 17 biler.

Corvette Racing #63
Photo: JJ Media

Gulf Racing Porsche #86 med Mike Wainwright, Ben Barker og Thomas Preining var hurtigste GTE Am bil foran Team Project 1 Porsche #56 og Kessel Racing Ferrari #60.

I GTE Am var der 3 biler som ikke satte nogen tider. Keating Motorspors kørte udelukkende ind og ud af pitten gennem i alt 8 omgange, mens TF Sport havde to omgange på banen. Pole bilen Dempsey-Proton Racing Porsche #88 var slet ikke på banen, end ikke til en enkelt omgang for at tjekke bilen.

Gulf Racing Porsche #86
Photo: JJ Media

Nu er holdene i gang med de sidste forberedelser, inden bilerne skal skubbes ud på gridden, og løbet herefter starter klokken 15.00.

Relaterede nyheder