Ingen Nielsen i Canada

IMSA WeatherTech SportsCar Championship løbet på Canadian Tire Motorsport Park i Canada bliver desværre uden Christina Nielsen.

Danskeren skal i stedet køre i Blancpain GT World Challenge Asia på Fuji banen i Japan. Ana Beatriz erstatter danskeren i Heinricher Racing w/Meyer Shank Racing Acura #57.

Aftalen med Heinricher Racing var oprindelig kun på 24 timers løbet på Daytona, hvor hun skulle erstatte Jackie Heinricher. Det udviklede sig så til at Nielsen også skulle køre Sebring løbet – og så også lige Mid-Ohio – og så er det faktisk blevet til samtlige løb indtil nu i denne sæson.

Heinricher Racing w/Meyer Shank Racing Acura #57
Photo: JJ Media

Men da kontrakten med Craft-Bamboo Racing blev underskrevet før “reservetjansen” hos Heinricher Racing, har Mercedes AMG GT3 raceren altså desværre førsteprioritet denne weekend.

Aktuelt indtager Nielsen 7. pladsen i GTD mesterskabet sammen med holdkammerat Katherine Legge, hvor makkerparret har 28 op til den mesterskabsførende søsterbil #86. Den jagt skal Legge nu tage solo resten af året, da Ana Beatriz kun har været kaldt ind til de lange løb på Daytona, Sebring samt Watkins Glen.

God vind til Christina i Japan.

Relaterede nyheder