Canadisk højhastigheds tur for IMSA

IMSA WeatherTech SportsCar Championship var taget til Canada, til årets afdeling på Canadian Tire Motorsport Park, der tidligere var kendt under Mosport navnet. Løbslængden var på 2 timer og 40 minutter, som standardlængden på IMSA løbene er. Det var dog kun anden gang i sæsonen indtil nu, at det var netop den løbslængde efter 24 timer, 12 timer, 100 minutter, 2 timer 40 minutter, 100 minutter og 6 timer.

Colin Braun havde sikret Pole Position til CORE autosport Nissan #54. Efter mange måneders dominans fra Mazda, var det tid til det andet japanske mærke. Holdet valgte dog at skifte dæk samt til Jon Bennett som startkører, så derfor skulle de ikke starte selve løbet fra Pole, men fra sidste startposition.

Dermed blev Acura Team Penske #7 med Helio Castroneves og Ricky Taylor rykket fra til første startposition på gridden, foran Mazda Team Joest #55 med sidste uges vindere Harry Tincknell og Jonathan Bomarito, mens Acura Team Penske #6 med Juan Pablo Montoya og Dane Cameron blev treer.

I LMP2 var Performance Tech Motorsports #38 med Kyle Masson og Cameron Cassels fra Pole foran PR1 Mathiasen Motorsports #52 med Matt McMurry og Dalton Kellett.

Performance Tech Motorsports #38
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Jesse Krohn og John Edwards i BMW Team RLL #24 tog Pole Position foran holdkammeraterne i #25 med Connor De Phillippi, mens Ryan Briscoe og Richard Westbrook i Ford Chip Ganassi Racing #67 skulle starte treer. Jan Magnussen og Antonio Garcia i Corvette Racing #3 skulle starte fra P7.

Turner Motorsport BMW #96 med Bill Auberlen og Robby Foley havde taget Pole Position i GTD, foran Riley Motorsports – Team AMG #33 med Jeroen Bleekemolen og Ben Keating, og sidste uges vindere Meyer Shank Racing Acura #86 med Mario Farnbacher og Trent Hindman fra P3. Christina Nielsen var ikke med i weekendens løb, da hun i stedet havde forpligtelse i Blancpain GT World Challenge Asia.

Sidste års mestre, Paul Miller Racing Lamborghini #48 kom heller ikke til start. Ryan Hardwick havde et sammenstød med en prototype i træningen, hvilket totalskadede bilen, så de ikke kunne komme på banen til hverken kvalifikationen eller løbet. Dermed var han og Bryan Sellers ude af mesterskabet, da ville forlade weekenden med nul point, og ikke engang ville få minimumspointene, som alle får, når de bare krydser det grønne flag ved starten af løbet.

Compass Racing #76 & Park Place Motorsport Porsche #73
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Acura Team Penske #7 tog starten, i en rimelig rolig start, på den hurtige racerbane. Ved afslutningen af første omgang forsøgte Bomarito i #55 at komme forbi Castroneves i #7, og var helt oppe på siden af den hvide og røde Acura racer, men måtte flette ind bagved igen.

I GTLM faldt BMW Team RLL #25 tilbage til 5. pladsen i klassen, men ellers skete der ikke nogen ændringer.

Ben Keating i Riley Motorsports – Team AMG #33 faldt tilbage på 4. pladsen i GTD, mens Zach Robichon i Pfaff Motorsports #9 kom op på 3. pladsen i den canadiske Porsche.

10 minutter inde i løbet fik Mazda Team Joest #55 taget føringen ned af baglangsiden, og fik hurtigt åbent et hul til de to Acura Team Penske racere.

Kort tid efter var der kontakt mellem Juncos Racing Cadillac #50 og Lone Star Racing Mercedes #74 i Sving 2, men begge biler kom videre efter lidt forsinkelse.

BMW Team RLL #24 & Mustang Sampling Cadillac #5
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Turner Motorsport BMW #96 og Meyer Shank Racing Acura #86 havde lidt kontakt i Sving 5, men positionerne forblev uændret.

Det var lige ved at gå helt galt for Jan Magnussen, da han skulle overhales med en omgang af Mazda Team Joest #55 og PR1 Mathiasen Motorsports #52. De tre biler kom side om side gennem Sving 1, men fik et lille skub af #52. Til alt held kunne danskeren holde bilen på banen, og kunne endda holde fast i 6. pladsen i GTLM klassen.

Ryan Briscoe i Ford Chip Ganassi Racing #67 tabte to pladser til Porsche #911 og #912, og røg dermed ned som firer i klassen.

Acura Team Penske #6 var første bil blandt de førende til at pitte, hvor holdet samtidig skiftede fra Montoya til Cameron. Omgangen efter skiftede #7 også fra Castroneves til Taylor, ligesom Nunez skiftede til Jarvis i #77. Bomarito i #55 blev i bilen, og tog et ekstra stint i forhold til konkurrenterne.

JDC-Miller Motorsports Cadillac #85 fik en drive-through straf for at have kørt 2 mph for hurtig i pitten.

Turner Motorsport BMW #96
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

45 minutter inde i løbet skiftede Corvette Racing #3 fra Jan Magnussen til Antonio Garcia. Garcia havde lidt problemer med at få bilen i gear, men det kostede kun få sekunder ekstra efter tankningen.

Oliver Jarvis i Mazda Team Joest #77 kom op på 3. pladsen i DPi klassen, ved at overhale Ricky Taylor i Acura Team Penske #7.

Park Place Motorsport Porsche #73 blev snittet på bagenden af AIM Vasser Sullivan Lexus #14, hvor de to biler ikke var helt enige om hvor hurtigt at man skulle bremse ned før pitindkørslen. På nær en lille skramme på forenden af #14, skete der ikke noget.

CORE autosport Nissan #54
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

En lille time inde i løbet var der kontakt mellem AIM Vasser Sullivan Lexus #14 og Pfaff Motorsports Porsche #9 i Sving 5. Scott Hargrove i #9 havde haft en lille tur af banen først, og da han vendte tilbage på banen, kørte han ind lige foran #14, hvor Jack Hawksworth ikke kunne undgå ham. Dommerne kiggede på det, og bestemte sig for at #9 var ansvarlig, og gav dem en Drive-through straf. Mens #9 kunne fortsætte, måtte #14 tilbage til pitten og repareres på grund af en skade på styretøjet.

Porsche var hurtige til at udført deres første pitstop på #912, så de kunne komme ud i føring af GTLM klassen, med BMW Team RLL #24 og #25 på de efterfølgende pladser.

Acura Team Penske #7 måtte pitte på grund af en sivepunktering, hvilket gjorde det rigtig svært for dem i dagens løb, med mindre at der ville komme en Safety Car periode.

Pfaff Motorsports Porsche #9
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Da Mazda Team Joest #77 kom ind i pitten, var det med to låse forhjul hen imod og over linjen i pitindkørslen. Til alt held nåede Jarvis at få bilen bremset nok ned, så han ikke blev snuppet for at køre for hurtigt i pitten.

De to Acura Team Penske racere havde rigtig meget fart på, og havde held i trafikken, til at kunne to sekunder hurtigere per omgang end Mazda Team Joest bilerne, hvilket gjorde at #55 stadig kunne holde fast i føringen af løbet, mens #6 og #7 var tilbage foran #77.

AIM Vasser Sullivan Lexus #14 var tilbage på banen en enkelt omgang, inden holdet kørte bilen tilbage teltet for yderligere reparationer.

Ford Chip Ganassi Racing #66
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Løbets sidste time startede med Mazda Team Joest #55 i front af DPi, PR1 Mathiasen Motorsports #52 i LMP2, Porsche #912 i GTLM og Turner Motorsport BMW #96 i GTD.

Kort tid efter var det tid til den sidste pitstop runde for både GTLM og GTD bilerne, da de så kunne køre til mål uden at skulle tanke igen.

Det ændrede dog ikke på top 3 i GTD, hvor det stadig var Turner Motorsport BMW #96, Meyer Shank Racing Acura #86, AIM Vasser Sullivan Lexus #12, mens tredjepladsen i GTLM stillingen skiftede, da Porsche #912 nu førte foran BMW Team RLL #24 og Porsche #911.

49 minutter før slutningen af løbet stoppede Performance Tech Motorsports #38 ude på banen, efter kontakt med  Det fik næsten alle DPi biler til at pitte.

PR1 Mathiasen Motorsports #52
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Det gik galt for Mazda Team Joest #55, da deres pitstop tog alt ALT for lang tid. Det gjorde at pitstoppet tog alt ALT for lang tid, og Harry Tincknell mistede føringen til holdkammerat Oliver Jarvis i #77. Det gik dog ikke værre for #55 end at de kunne flette ind på andenpladsen, foran Acura Team Penske #6 samt Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10. #10 manglede dog at foretage deres sidste tankstop, så de ville falde ud af topstriden.

Den strandede #38 udløste dagens første Safety Car periode, hvilket fik hele feltet samlet igen, så der var kamp i 3 af de 4 klasser igen.

Med 36 minutter tilbage på uret, blev løbet givet frit igen. Dane Cameron i Acura Team Penske #6 gik straks til angreb på Tincknell i #55, men englænderen fik afvist amerikaneren i første omgang.

Top 4 i GTLM bølgede frem og tilbage mellem BMW Team RLL og Porsche, som skiftede flere gange rundt på første grønne omgang.

Juncos Racing Cadillac #50
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Lone Star Racing Mercedes #74 fik en Stop & Go Straf plus 10 sekunder for ikke at have udført deres pitstop korrekt.

Der gik ikke lang tid før at vi var tilbage bag Safety Car, da Juncos Racing Cadillac #50 havde en kæmpe afkørsel i Sving 2, hvor Victor Franzoni endte inde midt i dækmuren – på siden. TV billeder efterfølgende viste at han var røget af sidelæns, med meget høj hastighed. Heldigvis så vi billeder af ham siddende op på en båre, mens han snakkede med lægerne, hvorefter han blev hjulpet ind ambulancen. Så god bedring til Franzoni, som helt sikkert vil være øm de næste dage.

Med 17 minutter tilbage blev løbet rødflaget, så dækbarrieren kunne blive genopbygget. Hvorfor at det skulle tage næsten 15 minutter inden løbsledelsen valgte at stoppe løbet, er lidt af et mysterie.

Kørerne fik kun en opvarmningsomgang, inden at løbet blev givet frit igen.

Antonio Garcia blev fanget bag en gruppe GTD biler, som spanieren i Corvette Racing #3 først skulle passere – men top 6 i GTLM feltet var trukket langt væk.

Porsche #912
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Pipo Derani i Whelen Engineering Cadillac #31 og Ricky Taylor i Acura Team Penske #7 havde en fed duel omkring 4. pladsen, hvilket Derani vandt med lidt held i trafikken. Colin Braun i CORE autosport Nissan #54 forsøgte også at komme forbi #7, men de to biler rørte hinanden, og #54 havde en vild tur ind over græsset. Til alt hel kom han tilbage på banen lige mellem to biler, inden han stoppede ude i afkørselsområdet. Virkelig heldig at han ikke ramte andre biler.

Mustang Sampling Cadillac #5 gik i stå ude på start-mål langsiden, med 5 minutter tilbage på uret, og Filipe Albuquerque fik bilen trillet ned af bakken til Sving 1, hvor han så måtte parkere den.

Mazda Team Joest #77 med Tristan Nunez og Oliver Jarvis vandt løbet foran holdkammeraterne i #55 med Harry Tincknell og Jonathan Bomarito, mens Acura Team Penske #6 med Dane Cameron og Juan Pablo Montoya sluttede treer. Så der ser ud til at være lidt ketchup effekt hos Mazda – vente på en sejr i så lang tid, og så to 1-2 sejre, to uger i træk.

PR1 Mathiasen Motorsports #52 med Matt McMurry og Dalton Kellett vandt LMP2.

Porsche #912 med Earl Bamber og Laurens Vanthoor vandt GTLM, foran BMW Team RLL med John Edwards og Jesse Krohn, mens Porsche #911 med Patrick Pilet og Nick Tandy sluttede treer.

Mazda Team Joest #77
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Antonio Garcia og Jan Magnussen i Corvette Racing #3 sluttede 7’er i GTLM klassen, efter en svær dag på kontoret – holdkammeraterne Oliver Gavin og vikar Marcel Fässler sluttede lige bagved. Så der var bare ikke mere fart i de gule biler denne weekend.

GTD klassen blev vundet af Turner Motorsport BMW #96 med Robby Foley og Bill Auberlen, med Meyer Shank Racing Acura #86 kørt af Mario Farnbacher og Trent Hindman og AIM Vasser Sullivan Lexus #12 med Townsend Bell og Frankie Montecalvo i de efterfølgende pladser.

Acura Team Penske #6 fører DPi mesterskabet foran Whelen Engineering Cadillac #31 og Acura Team Penske #7.

PR1 Mathiasen Motorsports #52 fører LMP2 foran Performance Tech Motorsports #38.

Porsche #912 fører GTLM foran holdkammeraterne i #911 mens Corvette Racing #3 er stadig treer i GTLM mesterskabet, men er 11 point fra den førende Porsche. Så de skal snart til at slå Porsche racerne, for at få det hentet igen inden sæsonfinalen.

GTD føres af Meyer Shank Racing Acura #86 foran AIM Vasser Sullivan Lexus #12 og Park Place Motorsport Porsche #73.

Det næste løb køres om 14 dage på Lime Rock Park, men her er det kun GTLM og GTD bilerne som er til start, på grund af en korte og smalle bane.

Relaterede nyheder