Nielsen Racing klar med kørerne i første bil

Nielsen Racing har offentliggjort navnene på de to første kørere i deres Asian Le Mans Series 2019/20 program.

Det er ikke den store overraskelse at Colin Noble og Tony Wells skal køre den ene Norma M30 LMP3 racer, som holdet indsætter i den asiatiske serie.

Tidligere på sommeren var Nielsen Racing de første til at annoncere en Norma racer i Asian LMS, hvor de regner med at have flere end kun Noble/Wells bilen.

Nielsen Racing #7
Photo: JJ Media

Noble og Wells kørte også Asian Le Mans Series 2018/19 sammen, og er derudover i gang med European Le Mans Series samt Michelin Le Mans Cup, hvor de er henholdsvis femmer og treer i de respektive mesterskaber.

Asian Le Mans Series 2019/20 starter den 24. november i Shanghai, og skal derefter besøge Australien, Thailand og Malaysia.

Relaterede nyheder