Blæsende lørdag på Zandvoort

Efter 2 måneders sommerferie var ADAC GT Masters endelig tilbage, hvor hollandske Zandvoort lagde asfalt til.

Man skulle måske have omdøbt banen til vandland, da kvalifikationen blev kørt under svære konditioner, med et kæmpe regnskyl

Orange1 by GRT Grasser Lamborghini #63 med Mirko Bortolotti og Christian Engelhart havde taget Pole Position, foran HCB-Rutronik Racing Audi #31 med Patric Niederhauser og Kelvin van der Linde, og KÜS Team75 Bernhard #17 med Timo Bernhard og Klaus Bachler.

MRS GT-Racing BMW #14 med Jens Klingmann og Nicolai Sylvest blev en af taberne i lotteriet i kvalen, og skulle starte helt tilbage fra 17. pladsen.

Løbet blev startet i tørvejr, og mens #63 fik en god start, kom #17 forbi #31 i første sving, hvor der var en lille smule kontakt mellem de to biler.

Schütz Motorsport #36 blev skubbet rundt af HB Racing Ferrari #7, så Iron Force Racing Porsche #69 måtte udvige ud over græsset. Heldigvis kunne alle 3 biler fortsætte.

Orange1 by GRT Grasser Lamborghini #63
Photo: Gruppe C

EFP Car Collection by TECE Audi #12 holdt parkeret i gruset i Sving 7, hvilket udløste Safety Car, for at få bilen fjernet. Det så ud som om at noget knækkede på Mattia Drudis bil, da han lavede to fulde piruetter, inden han endte i gruset.

Heldigvis blev løbet hurtigt frigivet igen, hvorefter kampene kunne fortsætte.

#31 blev ved med at falde tilbage i feltet, og blev overhalet af Orange1 by GRT Grasser Lambo #19 og Montaplast by Land-Motorsport #29.

Toksport WRT Mercedes #2 var gæstestartere i weekendens løb, og med Luca Stolz og Maro Engel gjorde de to Mercedes fabrikskørere det rigtig godt. De havde kvalificeret sig på P8, men var hurtigt oppe på 5. pladsen i løbet.

Aust Motorsport Audi #4 måtte desværre pitte allerede efter 3 omgange med tekniske problemer.

15 minutter inde i løbet fik KÜS Team75 Bernhard Porsche #18 problemer, hvor bilen pludselig kørte langsomt, inden Adrien de Leener fik fart på den igen – men var faldet ned på sidstepladsen.

Propeak Performance Aston Martin #99 fik et let skub af Aust Motorsport Audi #3, hvilket sendte Ezequiel Perez Companc ud i gruset, og helt ned på sidstepladsen i løbet. Companc var afløser for Maxime Martin, som havde andre forpligtelser. Dommerne gav #3 en Drive-through for forseelsen

Team Zakspeed BKK Mobil Oil Racing #20 havde et spin i Sving 1, da Mick Wishofer forsøgte at dykke indenom Elia Erhart i EFP Car Collection by TECE Audi #11. Værst gik det ud over Wishofer, som først spandt ind over græsset – og 5 sving senere endte han i gruset, da han havde en punktering på venstre bagdæk, og tabte bilen mens han kørte på den anden side af 200 km/t. Da den hvide Mercedes sad fast i gruset i Sving 7 – få meter fra hvor #12 sad fast før, måtte der endnu en gang Safety Car til.

Propeak Performance Aston Martin #99
Photo: Gruppe C

Store dele af feltet pittede ved første mulighed, for at få deres kørerskifte foretaget. Det gjorde holdene parkerede i flere rækker, og det gav vild panik ved udkørslen. Precote Herbert Motorsport Porsche #1 kolliderede med Orange1 by GRT Grasser Lamborghini #82 i pitten.

Få sving senere var HCB-Rutronik Racing Audi #31 med Kelvin van der Linde af banen i Sving 7, og få meter senere fløj Thomas Preining i Precote Herberth Motorsport Porsche #1 også af. Preining havde en punktering på venstre bagdæk, efter kontakten i pitten.

MANN-FILTER Team HTP Mercedes #47 med lokale Indy Dontje kørte af banen i Sving 1, netop som der kom Safety Car på banen. Dermed var løbet slut for dem.

BWT Mücke Motorsport Audi #25 og MRS GT-Racing BMW #14 var to af de helt store vindere, da de var helt oppe på 5. og 7. pladsen efter deres pitstop. De var heldige at pitte på det rigtige tidspunkt, i forhold til Safety Car perioden, så de vandt en masse positioner.

Efter alle stoppene, var Orange1 by GRT Grasser Lamborghini #63 stadig førende i løbet, foran KÜS Team75 Bernhard Porsche #17 og Orange1 by GRT Grasser Lambo #19.

Det tog næsten 10 minutter for at få de to biler ryddet af vejen, men så var der også fri fart for de resterende 26 biler i feltet.

Toksport WRT Mercedes #2 begyndte at ryge fra venstre forhjul, hver gang at dækket skrabte lidt på skærmen.

HCB-Rutronik Racing Audi #8 havde genstartet løbet på 6. pladsen, men Carrie Schreiner faldt hurtigt tilbage på 11. pladsen, da hun ikke kunne holde samme tempo som alle fabrikskørerne omkring hende.

Med 17 minutter tilbage af løbet, fik Jens Klingmann i MRS GT-Racing BMW #14 overhalet Maro Engel i Toksport WRT Mercedes #2 UDENOM i Sving 1. Om det var det der fik Engel til at tabe sutten, eller om røgen fra tidligere gjorde at noget var i stykker – men i hvert fald trak Engel sig stille og roligt ud af løbet.

BWT Mücke Motorsport Audi #25 fik en Drive-through straf for en fejl i forbindelse med deres pitstop. Så var #14 oppe på 4. pladsen i løbet.

BWT Mücke Motorsport Audi #25
Photo: Gruppe C

EFP Car Collection by TECE Audi #11 lavede en kæmpe bremsefejl i Sving 1, da han forsøgte at udbremse Team Zakspeed BKK Mobil Oil Racing #21. I stedet måtte Pierre Kaffer en tur gennem gruset, men kom tilbage igen – adskillige pladser længere tilbage.

Den mesterskabsførende HCB-Rutronik Racing Audi #31 lå og rodede rundt helt nede på 19. pladsen, efter deres tidligere tur gennem gruset. Dermed var der ingen point i udsigt til dem, i dagens løb.

RWT Racing Corvette #13 havde en vild tur gennem gruset i opløbssvinget, med kun 4 minutter tilbage af løbet. De faldt hele vejen fra P6 til P15 med den fejl.

Christian Engelhart i Orange1 by GRT Grasser Lamborghini #63 kom under rigtig hårdt pres fra Klaus Bachler i KÜS Team75 Bernhard Porsche #17, hvor #17 var helt oppe på siden af #63 i chikanen, men måtte trække snuden til sig igen, da Engelhart have fordelen.

Matteo Cairoli havde en afkørsel i chikanen på den næstsidste omgang, hvor KÜS Team75 Bernhard Porsche #18 havde været hårdt i dækmuren, og var kastet tilbage på banen. Cairoli fik et skub af William Tregurtha i T3 Motorsport Audi #71, som sendte ham i dækkene. Heldigvis undgik alle de bagvedkørende den strandede bil

Bachler blev ved med at prøve at komme indenom og udenom, men det lykkedes ikke.

Orange1 by GRT Grasser Lamborghini #63 med Christian Engelhart og Mirko Bortolotti vandt løbet, foran KÜS Team75 Bernhard Porsche #17 med Timo Bernhard og Klaus Bachler, mens Orange1 by GRT Grasser Lambo #19 med Marco Mapelli og Michele Beretta sluttede treer.

Jens Klingmann mistede et par placeringer hen mod slutningen af løbet, så han og Nicolai Sylvest sluttede P6 med MRS GT-Racing BMW #14.

Det var dog alligevel et positivt løb for den dansk-tyske duo, som scorede en masse gode point til mesterskabet, mens alle konkurrenterne omkring dem fik nul eller færre end dem.

Nu skal mekanikerne have bilerne gjort rene, og ikke mindst lappet sammen igen, inden weekendens andet ADAC GT Masters løb køres i morgen søndag.

Relaterede nyheder