Rebellion dobler op på Silverstone

Rebellion Racing tilføjer endnu en bil til startlisten på Silverstone.

Det er schweizisk-engelske team har i dag annonceret kørerne til bil #3.

Det bliver lidt af et all-Star hold, med de to franske kørere Loic Duval og Nathanael Berthon, samt brasilianske Pipo Derani.

Berthon kender allerede bilen fra foråret 2019, hvor han fik sidste halvdel af 2018/2019 Super Season i LMP1 raceren. Han var også på banen i Barcelona til Prologen, hvor han testede sammen med Derani.

Derani kører primært i IMSA WeatherTech SportsCar Championship for Whelen Engineering holdet, men var også på Le Mans 2019 med Risi Competizione i deres Ferrari, plus diverser andre programmer samt tests for den hurtige kører.

Duval kommer lige fra ORECA LMP2 raceren hos TDS Racing, som er i familie med Rebellion R13 LMP1 raceren, da det også er ORECA som bygger den.

De 3 kørere er indtil videre kun bekræftet til Silverstone, hvilket dermed får LMP1 klassen op på 6 deltagere igen. Forhåbentlig får #3 et godt resultat, så programmet kan fortsætte gennem hele 2019/20 sæsonen.

Bruno Senna, Gustavo Menezes og Norman Nato kører i bil #1.

4 timers FIA World Endurance Championship løbet på Silverstone køres den 1. September 2019.

Relaterede nyheder