JOTA med sen ændring af kørerbesætningen – opdateret

JOTA Sport er blevet nød til skifte ud i kørerne, kun en uge forud for sæsonstarten på den nye FIA World Endurance Championship sæson.

Pastor Maldonado er desværre droppet ud af LMP2 sædet i 38’eren. Han kom med en kort udtalelse i dag:

“Hej allesammen

Først vil jeg sige til jer allesammen for den fantasiske support som I giver mig hver dag. Jeg vil informere jer om at jeg ikke kommer til at deltage sammen med Roberto Gonzalez og Anthony Davidson hos Jota Sport i FIA WEC i denne sæson, da vi ikke kunne finde en ballanceret aftale mellem alle parter. Jeg vil benytte muligheden for at ønske held og lykke til mine tidligere holdkammerater i 2019-2020 mesterskabet.
Jeg kommer med mere nyt omkring min fremtid snarest.”

JOTA Sport #38
Photo: JJ Media

Maldonado kørte sammen med Gonzalez og Davidson gennem det meste af 2018/19 sæsonen hos DragonSpeed, i en lignende ORECA 07 Gibson LMP2 bil, og det var annonceret at hele kørerbesætningen ville skifte over til JOTA Sport til 2019/20 sæsonen, da DragonSpeed har valgt at forlade FIA WEC LMP2 i denne omgang.

Holdet har ikke offentliggjort hans erstatning endnu.

Den første afdeling af FIA World Endurance Championship 2019/20 starter på fredag i næste uge, med to træninger, inden endnu en træning og kvalifikation køres lørdag, og 4 times løbet køres søndag eftermiddag lokal tid.

 

Opdatering – erstatningen bliver Antonio Felix da Costa, som vi senest har set køre for BMW Team MTEK i GTE Pro klassen i sidste sæson.

Relaterede nyheder