Fedt GT løb på fed bane

Sæsonens andet kun-GT løb i IMSA WeatherTech SportsCar Championship blev kørt på Virginia International Raceway, hvor GTLM og GTD klasserne havde fuld prioritet, ved Michelin GT Challenge at VIR.

Porsche #912 med Earl Bamber og Laurens Vanthoor havde taget Pole Position, foran Jan Magnussen og Antonio Garcia med Corvette Racing #3, mens Ford Chip Ganassi Racing #67 med Ryan Briscoe og Richard Westbrook fik kørt 3 forskellige mærker ind i top 3.

I GTD klassen var Pfaff Motorsports Porsche #9 med Scott Hargrove og Zacharie Robichon, foran Frankie Montecalvo og Townsend Bell i AIM Vasser Sullivan Lexus #12 og #14 med Richard Heistand og Jack Hawksworth.

Christina Nielsen var ikke med i Heinricher Racing w.Meyer Shank Racing Acura #57, da hun var i Japan for at køre 10 timers løb på Suzuka. I stedet var Alice Powell i bilen, sammen med Kathrine Legge.

Pfaff Motorsports Porsche #9
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

21 biler tog starten på den 17-svings lange og udfordrerne bane.

Mens Porsche #912 førte ind i første sving, så lavede #911 en fantastisk start fra P6 til P2, og udenom Jan Magnussen i #3.

Der havde været kontakt i GTD klassen, hvor AIM Vasser Sullivan Lexus #12 havde fået slået en mindre karrosseridel slået af, efter at have været en tur gennem græsset. Det kostede en tur til pitten, hvor kølergitteret skule renses for græs, og så et sæt nye dæk til Montecalvo.

Heinricher Racing Acura #57 var også en tur i pitten, til et tidligt pitstop, men kom hurtigt tilbage på banen. Det tidlige pitstop var på grund af kontakt med Turner Motorsport BMW #96, så Powell havde fået en sivepunktering. Til gengæld havde den anden Acura fra Meyer Shank Racing fået en god start, og var helt oppe på andenpladsen i GTD klassen, med Trent Hindman bag rattet.

Porsche #911
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

20 minutter inde i løbet var der ballade i GTD klassen. AIM Vasser Sullivan Lexus #14, Turner Motorsport BMW #96, Paul Miller Racing Lamborghini #48, Compass Racing McLaren #76 og Riley Motorsports – Team AMG #33. #96 var oppe at snitte #14, hvorefter Robby Foley bakkede lidt af. Samtidig blokkerede #96 for #48, så der var kontakt mellem de to, og begge biler røg på tværs af banen. #74 blev snittet marginalt, mens #33 kunne køre hele vejen uden om, og følge #14 væk fra de tre andre.

Det kostede en punktering til #96, som så gjorde at Foley tabte dækket ude midt på baglangsiden, som udløste en Safety Car periode.

Dommerne kiggede på sagen, men valgte at kalde det hændeligt uheld.

Paul Miller Racing Lamborghini #48
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Hele GTLM feltet udnyttede chancen for at pitte. De to Porsche racere byttede plads, mens Corvette #3 og #4 nu var 3’er og 4’er i klassen, mens Ford røg tilbage på P5 og P6.

Størstedelen af GTD feltet var også inde, men den førende Pfaff Motorsports Porsche #9 samt WeatherTech Racing Ferrari #63 blev ude af pitten. Godt eller skidt? Det ville vi vide meget mere omkring 2 timer og 11 minutter senere.

Da det grønne flag blev givet, var de to GTLM Porsche racere lige ved at ramme hinanden, men blev på banen.

Magnus Racing Lamborghini #44 blev til gengæld ikke på banen, men John Potter måtte finde den hurtigste og korteste vej tilbage til asfalten.

Porsche #912 var nu under pres fra Magnussen i Corvette #3, hvor Vanthoor havde masser af gult i spejlene.

Heinricher Racing w.Meyer Shank Racing Acura #57
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Lone Star Racing Mercedes #74 havde kørt for hurtigt i pitten, så de fik en Drive-through. Turner Motorsport BMW #96 fik en 10 sekunders Stop & Go, da de ikke havde udført deres pitstop korrekt. Da de havde pittet mens pitten var lukket pga Safety Car, skulle de pitte igen efterfølgende jf reglementet – og det gjorde de på et forkert tidspunkt.

Der var lidt kamp mellem Riley Motorsports – Team AMG #33 og Compass Racing McLaren #76 midt i Esses, hvor #33 måtte en tur over græsset fo at komme igennem – men Ben Keating fik positionen. Alt det blev startet af et overhalingsforsøg fra Paul Miller Racing Lamborghini #48 på #76, som #33 så udnyttede til at komme forbi.

Kort tid efter var Compass Racing McLaren #76 ind til et pitstop, da de havde problemer med venstre bagdæk.

Turner Motorsport BMW #96 måtte pitte med en beskadiget støddæmper, som holdet måtte i gang med at skifte.

Corvette Racing #4 havde et kort tur ud i græsset, og tabte derved 4. pladsen til Ford Chip Ganassi Racing #66.

Corvette Racing #3 & #4
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Nogle minutter senere kom #4 under skud fra Ford #67, hvor Ryan Briscoe skubbede lidt til Oliver Gavin, og snuppede P5.

Briscoe lavede en fejl i Sving 1, hvor han spandt af banen på egen hånd, men kom hurtigt tilbage.

AIM Vasser Sullivan Lexus #12 og Park Place Motorsports Porsche #73 havde en duel ned af baglangsiden, hvor #12 stille og roligt krøb længere og længere over mod #73, og til sidste var ved at presse Patrick Long af banen. Long svarede tilbage og gav Townsend Bell i #12 et ordentlig bump i sidedøren. Omgangen efter gentog det samme sig, dog med den ændring at Long var foran. Lige som de skulle til at dreje ind i det næste sving, fik Long et lille skub på bagkofangeren, og han var ved at ende i græsset, og Bell var forbi igen.

Præcis halvvejs i løbet byggede Magnussen med Antonio Garcia i Corvette #3. Godt nok kom #3 ud foran Porsche #911, men de varmere dæk gjorde at Nick Tandy kunne komme forbi spanieren få sving senere.

WeatherTech Racing Ferrari #63
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Der skete et skifte i front af GTD, da AIM Vasser Sullivan Lexus #14 overhalede Pfaff Motorsports Porsche #9 indenom i Sving 1. Riley Motorsports – Team AMG #3 lå på lur lige bag #9, så Scott Hargrove skulle holde tungen lige i munden.

Langt om længe kom Patrick Long forbi Townsend Bell, i duellen omkring 7. pladsen i GTD.

AIM Vasser Sullivan Lexus #14 havde problemer i forbindelse med deres pitstop, hvor stoppet tog omkring 10 sekunder længere end planlagt, hvor de skiftede batteri på bilen. Det var dog ikke løsningen, da bilen ikke længere ville lade, så de var hurtigt tilbage i pitten igen.

Den sidste time af løbet blev startet med Porsche #912, #911 og Corvette Racing #3 i front af GTLM, mens Pfaff Motorsports Porsche #9, Riley Motorsports – Team AMG #33 og Meyer Shank Racing Acura #86 var top 3 i GTD.

Meyer Shank Racing Acura #86 passede Pfaff Motorsports Porsche #9 i pitten, og på ud-omgangen kom Riley Motorsports – Team AMG #33 forbi Porsche raceren. Og med Jeroen Bleekemolen i #33, vidste man at selv Mario Farnbacher i #86 ikke kunne være sikker.

Ganske rigtigt – #33 tog føringen af GTD klassen halvanden omgang senere.

Riley Motorsports – Team AMG #33
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Corvette Racing #3 overhalede Ford Chip Ganassi Racing #66 i forbinedlse med pitstoppet, men så udbremsede Garcia i #3 sig i første sving, på kolde dæk – og så var Dirk Müller ellers forbi igen.

41 minutter før målflaget gik det galt i duellen ude på banen mellem Corvette Racing #3 og Ford Chip Ganassi Racing #66. #3 havde et tilløb på #66, og kom delvis op på siden af Ford raceren, hvor der så var kontakt mellem de to biler, og #66 blev vippet rundt. Dommerne kiggede på det, og sagde at det var hændeligt uheld. Det var vist meget MEGET heldigt for Garcia.

Porsche skiftede positioner, så #911 tog føringen af GTLM klassen igen, da #912 kom ud af pitten, og så endda på kolde dæk.

Ford Chip Ganassi Racing #67 kom ud af pitten på kolde dæk, og kunne slet ikke holde konkurrenterne bag. Det betød at først Corvette #3 kom forbi, mens #4 forsøgte at gå tre mand bred, og faktisk endte med at blokere sig egen holdkammerat, som derved tabte en plads til Corvette #4. Så var de to gule racere pludselig oppe på 3. og 4. pladsen, men med over et halvt minut op til de to Porsche racere ude i front.

Ford Chip Ganassi Racing #67
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

25 minutter før løbet var slut, trak AIM Vasser Sullivan Lexus #14 til side, da strømmen på bilen bare døde endnu en gang, og dermed var deres løb slut. Heldigvis fik Hawksworth parkeret bilen af banen, så der ikke var behov for Safety Car.

WeatherTech Racing Ferrari #63 hentede stille og roligt ind på top 3 i GTD, og med Toni Vilander bag rattet, kunne de tre forreste bestemt ikke slappe af.

20 minutter før slut af løbet kom der Full Course Yellow, da Heinricher Racing w.Meyer Shank Racing Acura #57 bankede i dækmuren med høj hastighed, og ødelagde fronten af den gule og sorte racer. Heldigvis var Katherine Legge og en fotograf lige bag autoværnet ok, men der skulle bruges noget tid på at få dækmuren repareret igen.

AIM Vasser Sullivan Lexus #14
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Så holdene fik grønt flag igen, med små 9 minutter tilbage.

Compass Racing McLaren #76 havde et solospin med få minutter tilbage, men var i forvejen langt tilbage i GTD.

Vilander i WeatherTech Racing Ferrari #63 snuppede P3 på den næstsidste omgang, og satte endda hurtigste omgang i løbet for GTD klassen – så langt henne i løbet, og på meget brugte dæk.

Porsche #911 med Nick Tandy og Patrick Pilet vandt løbet foran Porsche #912 med Earl Bamber og Laurens Vanthoor toere, mens Corvette Racing #3 med Jan Magnussen og Antonio Garcia.

BMW Team RLL #24
Photo Courtesy of IMSA / Scott R LePage

Riley Motorsports – Team AMG #33 med Jeroen Bleekemolen og Ben Keating vandt GTD klassen, foran Meyer Shank Racing Acura #86 med Mario Farnbacher og Trent Hindman, mens Cooper MacNeil og Toni Vilander sluttede P3 for WeatherTech Racing Ferrari #63.

Med dagens sejr har Porsche sikret sig Konstruktørmesterskabet i GTLM, men kørernes mesterskab er stadig på vid gab, med Porsche #912 foran #911, mens Corvette #3 er tilbage på 3. pladsen i mesterskabet.

Meyer Shank Racing Acura #86 fører nu med endnu større margin, foran Pfaff Motorsports Porsche #9 og Turner Motorsports BMW #96.

Det næste løb i IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2019 bliver den 15. september på WeatherTech Raceway Laguna Seca. Her er alle klasserne til stede, inden finalen afvikles en måned senere.

Relaterede nyheder