Müller ny Dragon kører

GEOX Dragon har annonceret at Nico Müller bliver en ny kører for dem.

Det amerikanske hold med base i Silverstone, England har fået fat i Audi Sport fabrikskøreren, til at køre teamets anden bil ved siden af Brendon Hartley.

Teamet skal køre med deres egen Penske EV-4 drivlinje, og kommer der til at kæmpe direkte mod Audi, som har deres eget hold med Lucas Di Grassi og Daniel Abt.

Nico Müller
Photo: JJ Media

Dermed opstod der hurtigt spekulationer omkring Müller – for var han blevet droppet af Audi Sport, efter han i forgangene weekend blev endegyldigt besejret af Rene Rast i DTM Mesterskabet.

Men nej – Müller var hurtigt ud at sige, at han bestemt stadig skal køre for Audi Sport i DTM 2020.

Dermed har GEOX Dragon skiftet ud på begge pladser. Hverken Jose Maria Lopez eller Maximilian Günther, eller Felipe Nasr for den sags skyld, vender tilbage til holdet i 2019/20 sæsonen. Günther er blevet ny kører hos BMW Andretti, mens Lopez umiddelbart kun skal køre FIA WEC for Toyota. Nasr fortsætter i IMSA sportsvognsserien i USA.

ABB FIA Formula E Championship 2019/20 starter den 22.-23. november 2019 i Ad Diriyah.

Relaterede nyheder