McLaren hyrer to unge og fyrer en veteran

Arrow McLaren Schmidt Peterson har annonceret deres kørere til 2020 sæsonen i NTT IndyCar Series.

De trækker to unge talenter ind på holdet, mens der ikke længere er plads til en af feltets veteraner.

Patricio O’Ward og Oliver Askew bliver de to kørere for holdet gennem hele 2020 sæsonen.

Mexikanske O’Ward fik 7 Indycar løb i 2019 for Carlin, inden Red Bull skrev kontrakt med ham, og sendte ham til Japan til Super Formula (tidligere Formula Nippon). Oprindelig skulle Indy Lights mesteren fra 2018 have kørt fuld sæson for Harding Steinbrenner Racing, men de havde alligevel ikke budgettet på plads til to biler, så de annullerede kontrakten inden sæsonstart.

Amerikanske Oliver Askew vandt Indy Lights Mesterskabet i 2019, hvor han kæmpede med hollandske Rinus VeeKay, men endte med at trække det længste strå omkring både titlen samt AMSP sædet.

Patricio O’Ward & Oliver Askew
Photo: Arrow McLaren Schmidt Peterson

Det betyder samtidig at teamet takker af med James Hinchcliffe. Canadieren havde ellers kontrakt med SPM holdet til og med 2020, men deres skifte til Chevrolet motorer, er heller ikke foreneligt med de tætte forbindelser som Hinchcliffe har til Honda. Det første stykke tid efter annonceringen var den offentlige tone ellers at de ville fortsætte samarbejdet, men 5 minutter før annonceringen af O’Ward og Askew, sendte holdet en kort meddelelse ud, at “Hinchtown” ikke længere var en af holdet. Ikke ligefrem en pæn måde at håndtere en kører på, som har kørt for holdet siden 2015.

Han overlevede et uhyggelig crash ved Indy 500 kvalifikationen i 2015, hvor han sad ude resten af sæsonen. Et exceptionel comeback, hvor han tog Pole ved selvsamme løb i 2016, inden han ramte en kæmpe bølgedal i 2018, hvor han ikke kvalificerede sig til løbet, hvilket ødelagde resten af hans mesterskabssæson, på grund af de mistede point. 2019 var endnu en skidt sæson, hvor holdet ikke opnåede de store resultater for hverken Hinchcliffe eller Marcus Ericsson, som hurtigt tog flugten over plankeværket til Chip Ganassi Racing.

Officielt står Schmidt Peterson stadig for holdet, med Arrow sponsoratet hægtet på som titelsponsor i 2019, men Gil De Ferran og Zak Brown fra McLaren har haft mere end en finger med i spillet, omkring ansættelsen af de to nye kørere.

Det bliver stadig rygtet at Fernando Alonso skal køre i en ekstra bil for holdet til Indy 500 2020, men det indgår ikke i dagens annoncering.

Relaterede nyheder