Mustang Sampling vender tilbage

For små 2 måneder siden, blev det offentliggjort, at Mustang Sampling Cadillac #5 hos Action Express ikke ville være at finde på startgridden i IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2020.

Vi kommer dog alligevel til at de sorte og guld farver på en bil i den kommende sæson.

JDC-Miller Motorsports har offentliggjort, at de skal drive Mustang Sampling Racing Cadillac DPi-V.R #5 i 2020 og 2021.

Samtidig blev det bekræftet at Joao Barbosa flytter med over til det nye hold, hvor han skal dele bilen med Sebastien Bourdais, som officielt mistede sit Indycar sæde få timer forinden. De to får Le Mans vinder og Verdensmester Loic Duval med i bilen, til alle de lange løb, hvor der er behov for en ekstra chauffør. Duval har ellers hjulpet til hos CORE autosport i de seneste sæsoner, men de har lukket deres program, så han nu er ledig på det amerikanske marked. I Europa skal han fortsat køre for Audi Sport i deres DTM program.

Mustang Sampling Cadillac #5
Photo: JJ Media

Barbosa og Bourdais har tidligere kørt sammen hos Action Express, hvor de delte en af de ældre DP biler ved 24 timers løbet i Daytona, som de vandt i 2014, med Christian Fittipaldi som 3. mand. Fittipaldi kommer også med over til JDC-Miller Motorsports, hvor han skal hjælpe holdet omkring driften af bilen. Han lå selv hjelmen på hylden efter Daytona 24 timers løbet i 2019, efter en lang karriere.

Samtidig bekræfter holdet også at de arbejder videre på deltage med deres traditionelle nummer 85 i DPi klassen, hvor de forventer at have kørerne på plads indenfor kort tid.

Der er også kun 6 uger til de første testkørsler starter på Daytona International Speedway, forud for 24 timers løbet, senere på måneden.

Relaterede nyheder