Fabriksbiler trækker sig fra IMSA

Dagen er startet med lidt af et chok i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Porsche har valgt at trække sig ud af serien som fabrikshold, ved udgangen af 2020 sæsonen.

De har været aktive som fabrikshold siden 2014, hvor CORE autosport har stået for driften af bilerne i GTLM kategorien. Inden da var der dog flere Porsche GTLM/GT2 racere indsat af flere forskellige private hold, heriblandt også CORE.

Siden 2014 er det blevet til 2 mesterskabstitler for kørerne og 3 Konstruktørmesterskaber, som er kommet på baggrund af 48 podiepladser, heriblandt 18 løbssejre.

I pressemeddelelsen henviser Porsche til de svære økonomiske forhold omkring COVID-19 situationen, hvilket også  var begrundelsen, da holdet trak de to Nordamerikanske biler fra 24 timers løbet på Le Mans.

Porsche #912
Photo: JJ Media

Det er ret overraskende er udmeldingen kommer nu, da der har været forlydender fra Porsche, at de er interesseret i den nye LMDh kategori, som efter planen skal introduceres i 2022. Der er dog ikke taget nogen endelig beslutning omkring dette program, men det var forventet at GTLM programmet som minimum ville køre indtil en eventuel afløsning af et andet program.

Porsche betoner at beslutningen ikke får nogen indflydelse på GTD og GT4 for privatholdene i Nordamerika, som de fortsat vil støtte. Det vides ikke om CORE autosport går tilbage til at være privathold med private GTLM racere, som de var før 2014.

Det efterlader Corvette Racing og BMW Team RLL tilbage som eneste faste hold i GTLM for 2021. BMWs aftale med Rahal Letterman Lanigan Racing er som altid kun 1-årig, så ingen ved hvor længe at de ønsker at blive i serien. Nordamerika er det eneste sted at M8 GTE modellen, som blev introduceret til 2018 sæsonen i både IMSA og FIA WEC. BMW trak fabriksholdet fra FIA WEC efter blot en enkelt sæson.

Risi Competizione dukker op en gang imellem med en Ferrari, men det er ved at være mange år siden at de sidst var fast hold i serien.

Porsche sluttede 2’er i Daytona 24 timers løbet i år, som er det hidtil eneste løb, som IMSA WeatherTech SportsCar Championship har fået kørt i år. 2020 sæsonen genoptages 4. juli på Daytona, med et 2 timer og 40 minutters ræs.

Relaterede nyheder